.

De Danske Garderforeninger er en sammenslutning af 64 lokale garderforeningerne fordelt rundt i hele landet, samt 9 udenlandske foreninger. Medlemmerne af De Danske Garderforeningerne er naturligvis mænd og kvinder, der har gjort tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.

Den første Garderforening, Garderforeningen i København, blev stiftet for 134 år siden i 1885 af Krigsraad Paustian og Heinrich Løber. Garderforeningen blev stiftet i en ufredelig tid med politisk uro. Derfor mente en samling gamle gardere, at der var behov af en sammenslutning af gamle gardere. Garderforeningen søgte i særlig høj grad at hjælpe gamle kammerater, der var fanget af tidens skrøbelige sikkerhedsnet.

Med tiden tilkom flere garderforeninger rundt i landet. Først i Odense, så Horsens, Thisted, Aarhus osv. De mange lokale garderforeningers opspring affødte med tiden et behov for en samlende organisation, der kunne repræsentere samtlige garderforeninger. Det førte til stiftelsen af De Danske Garderforeninger i 1911. 

.

DEL 1

DEL 1

Den første egentlige soldaterforening i Danmark er Garderforeningen i København, der blev oprettet i 1885. Før den tid fandtes ganske vist forskellige sammenslutninger af soldaterforeninger, f.eks. “De danske Vaabenbrødre”, “Foreningen 18. Regiment”, “Foreningen 1. Regiment af 1864” og enkelte andre, som nærmest må betegnes som “veteranforeninger”, hvor medlemsskabet var begrænset til deltagere i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.

Garderforeningen i København blev oprettet for at videreføre det kammeratskab, som var skabt under aftjening af værnepligten ved Livgarden samt for at videreføre de idealer og den korpsånd, som den enkelte havde lært at kende og lært at holde af.

Foreningen oprettedes den 25. august 1885 som forening for dem, der havde tjent i Livgarden til fods og i Livgarden til hest (nedlagt i 1866). Foreningens valgsprog er “For Konge og Land”.

I 1889 fulgte oprettelsen af de næste to foreninger, “Den Fyenske Garderforening” og “Den Jydske Garderforening for Horsens og Omegn”, og i de følgende år yderligere 7 foreninger, således at der ved Den Kongelige Livgardes 250 års jubilæum i 1908 var oprettet i alt 10 foreninger.

Logo, Garderforeningen i København

DEL 2

DEL 2

I årene forud for Livgardens 250 års jubilæum var tanken om en sammenslutning flere gange blevet drøftet, når foreningerne lejlighedsvis traf sammen.

Efter Jubilæet tog oprettelsen af Garderforeninger landet over for alvor fart, og der var efterhånden bred enighed om behovet for en fælles central ledelse til at varetage Garderforeningernes fælles anliggender, ikke mindst i forholdet til Livgarden, men også f.s.a. bladudgivelse, fælles repræsentation og koordination af fælles arrangementer.

Fra 1908 – 1911 blev der udarbejdet forskellige lovudkast og taget tilløb til et stiftende møde, men det viste sig vanskeligt at udjævne de forskellige anskuelser landsdelene imellem.

I denne situation fik Horsens Garderforening sammenslutningstanken ind på det rigtige spor. De fremlagde et nyt forslag, henstillede, at de eksisterende garderforeninger behandlede dette sammen med andre forslag og herefter mødtes til stiftende møde i Horsens.

Mødet blev afholdt den 21. maj 1911 med deltagelse af 41 repræsentanter fra 17 af de da eksisterende 21 Garderforeninger. Her vedtoges sammenslutningen under navnet “De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation” med Præsidium og Repræsentantskab som Garderforeningernes fælles ledelse.

Stiftelsen i Horsens, 1911

DEL 3

DEL 2

I de følgende år voksede de eksisterende foreninger støt i medlemstal, og der stiftedes stadig nye foreninger. Eftersom Den Kongelige Livgarde får sit mandskab fra hele landet, er de indenrigske Garderforeninger fordelt i hele Danmark.

Præsidiet bestod oprindeligt af Præsidenten, en vicepræsident, en sekretær og to revisorer, men fra 1931 blev præsidiet udvidet med en vicepræsident, der repræsenterede det jyske område, og i 1942 med yderligere to vicepræsidenter.

Under ledelse af afdøde kongelig kammersanger Laurits Melchior oprettedes “De Danske Garderforeninger i Udlandet” (DGU) med 3 tilsluttede foreninger i USA, 3 foreninger i Canada og en i Buenos Aries, sidst nævnte blev dog nedlagt i 1972. Den ældste af disse foreninger er New Yorks Garderforening fra 1928.

I årene efter er der oprettet yderligere 3 foreninger under DGU, nemlig Garderforeningen i Australien i 1984, Den Danske Garderforening i Storbritannien i 1992 og Singapore Garderforening i 2003.

I 1974 er Danmark opdelt i de 5 regioner vi kender, med hver sin vicepræsident, og samtidig blev De Danske Garderforeninger i Udlandet direkte underlagt Præsidiet på lige fod med alle øvrige Garderforeninger.

Stiftelsesfest i New Yorks Garderforening

DEL 4 & 5

DEL 2

Efter initiativ af Garderforeningerne oprettedes i 1912 et stort antal frivillige korps af “hjemsendte og udtjente” soldater til varetagelse af bevogtning af jernbane- og telegraflinier i tilfælde af krig. I 1915 var der oprettet 182 sådanne korps med ca. 40.000 mand af alle våbenarter.

Under den anden verdenskrig var det naturligt, at et meget stort antal af Garderforeningernes medlemmer tog aktivt del i modstandsbevægelsen overalt i Danmark eller meldte sig til Den danske Brigade i Sverige.

I Københavnsområdet opstilledes således i årene 1944-45 to bataljoner af næsten udelukkende gamle gardere med det formål i påkommende tilfælde med en bataljon at rykke ind til forstærkning af Politivagten på Amalienborg og med en bataljon at forsvare Folketinget og Ministerierne på Slotsholmen. Den 5. maj 1945 rykkede begge bataljoner på plads.

På Amalienborg faldt den 5. maj 1945 to mand af vagtstyrken, en Garder og en politibetjent.

Amalienborg Slotsplads, 9. april 1940

DEL 6

DEL 2

Der har altid eksisteret samhørighed mellem Livgarden og de gamle Gardere. Til formidling af gensidig støtte opretholder DG derfor nær kontakt til og samarbejde med Livgarden.

Ved alle store begivenheder i Livgarden bydes gamle Gardere med. Klarest i erindringen hos nulevende gamle Gardere står nok festlighederne i forbindelse med Livgardens 300 års jubilæum i 1958, 325 års jubilæum i 1983 og 350 års jubilæum i 2008, 4. maj paraden i 1985, Fanebåndsoverrækkelsen i 1986, paraden i forbindelse med Amalienborgvagtens 200 års jubilæum i 1994, hvor andet geled i vagtparaden bestod af gamle gardere i civil og 5. maj festlighederne i 1995.

To gange om året, den første søndag i maj og den første søndag i november, ar-rangerer Den Kongelige Livgarde i forbindelse med De Danske Garderforeninger en storstilet parade på Rosenborg Eksercerplads for primært jubilerende, men også for alle andre årgange. Til hver parade møder ca. 1.000 – 1.500 gamle gardere. Det er dog blevet vedtaget at der fra 2015 kun vil være én årgangsparade, nemlig første søndag i maj.

Disse parader demonstrerer også det stærke tilhørsforhold, der eksisterer mellem regimentet og dets gamle gardere.

Garderforeningerne har varetaget sine støtteforpligtelser, bl.a. således:

Ved bygning af KFUM’s soldaterhjem i Sandholm 1957 indsamlede gamle gardere et meget stort beløb til byggeriet.

Senere startede gamle Gardere indsamling til “operation roser” til udsmykning i Sandholmlejren.

Ved Den Kongelige Livgardes 300 års jubilæum den 30. juni 1958, afsløredes en broncestatue af en Garder i vagtuniform på Rosenborg Eksercerplads som en gave fra De Danske Garderforeninger. Garderstatuen er udført af billedhugger Svend Jespersen.

Ved opstilling af statuen af Garderen som feltsoldat i Sandholmlejren i 1978, ydede mange gamle gardere bidrag. Statuen blev i forbindelse med Livgardens forlægning fra Sandholmlejren til Garderkasernen i Høvelte i 1985 flyttet med og blev placeret foran hovedbygningen.

Ved Den Kongelige Livgardes 325 års jubilæum den 30. juni 1983 afsløredes en buste af Kong Frederik d. III som en gave fra De Danske Garderforeninger. Busten, der er støbt i bronze efter en gipsafstøbning fra Frederiksborg Slots museum, er placeret på en granitsokkel. Bronzestøbningen er udført af bronzestøber Jan Olsen, mens stenhugger Lars Nielsen har hugget granitsokkelen. Busten er anbragt på kaserneområdet midt foran Rosenborg Slot ved voldgraven – front mod Gothersgade.

Ved Den Kongelige Livgardes 350 års jubilæum den 30. juni 2008 afsløredes kartouchen på toppen af midterpavillonen på Livgardens Kaserne i Gothersgade som en gave fra De Danske Garderforeninger. Kunstneren er SEP-57 Sven-Erik Sjøtlow. Kartouchen erstatter den, der forsvandt under besættelsen 1940-45. Kartouchen i bronze med forgyldninger rummer Dronningens navnetræk placeret centralt omgivet af 10 faner/fanespyd symboliserende Den Kongelige Livgardes historiske enheder og tilknytning til Kongehuset fra oprettelsen i 1658 til 350 års jubilæet i 2008.

De Danske Garderforeninger yder tillige løbende støtte i form af opmuntringer og belønninger til det tjenstgørende mandskab. Det drejer sig bl.a. om DG-nåle, manchetknapper til “Månedens Garder”, “Dronningens Ur” m.m.

Garderstatuen på Livgardens Kaserne

DEL 7 & 8

DEL 2

Fra 1904 og indtil slutningen af 1911 blev ”Garderforeningens Medlemsblad” redigeret og ekspederet af Københavns Garderforening. Medlemsbladet var alene relateret til Københavns Garderforening

I 1912 udkom første nummer af Garderbladet som følge af oprettelsen af De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation. Garderbladet er sammenslutningens vigtigste interne kommunikationsmiddel med det primære formål at knytte alle i De Danske Garderforeninger nært sammen og befæste den enkelte gamle Garders livslange tilknytning til Livgarden, men Garderbladet skal tillige medvirke til at holde dørene åbne til De Danske Garderforeningers omverden.

Siden 1999 har DG udgivet Garderbladet i samarbejde med Den Kongelige Livgarde.

I trit med udviklingen er de i 1911 fastsatte vedtægter løbende justeret og organisationen tilpasset. I 1961 blev det nødvendigt at indføre en administrator med hjælpere, bl.a. fordi den voksende medlemsskare betød større krav til bladudgivelsen og den dertil hørende medlemsregistrering.

I årene efter 1973 voksede sekretariatets administrative arbejde og sideløbende vanskeligheder med at få frivillig arbejdskraft gjorde, at der foretoges en gennemgribende analyse af De Danske Garderforeningers hele organisation samt de dertil svarende vedtægter.

Analysen blev gennemført i løbet af 1985-86, og vedtægterne blev justeret. Resultatet heraf blev “Fællesvedtægter for De Danske Garderforeninger”, der blev vedtaget af Repræsentantskabet på et ekstraordinært Repræsentantskabsmøde i Fredericia den 6. december 1986.

Siden kom der efter hånden 3 tillæg til vedtægterne, og ved Repræsentantskabsmødet i Horsens maj 2011, hvor man samtidig fejrede De Danske Garderforeningers 100 års jubilæum, blev et sæt ny vedtægter vedtaget. Med de nye vedtægter blev bl.a. valgperioden for præsidiemedlemmer nedsat fra 4 til 2 år, og regionsrådene blev indført. 

Garderbladet anno 2024

DEL 9

DEL 2

FORTEGNELSE OVER MEDLEMMER AF PRÆSIDIET OG DERTIL KNYTTEDE MEDARBEJDERE SIDEN 1911

Præsidenter

Ærespræsident 

Vicepræsidenter

Forretningsfører & Sekretærer

Ansvarshavende redaktører af Garderbladet