.

.

Nyheder  Ι  Organisation

Repræsentantskabsmøde 2019

Årets repræsentantskabsmøde er afholdt i Slagelse af Vestsjælland Garderforening i weekenden 24.-25. juni. Med to indkomne forslag til skriftlig afstemning og valg af ny præsident, var der i år nok at tage fat på for de foreningsdelegerede.

Tekst & Foto: APR-12 Andreas Dalsgaard – august 2019

I baggrunden summer Vestmotorvejen og blander sig med fuglekvidder fra det ophængte aksebæger på væggen, hvor en solsort har indrettet sin fuglerede. På askebægeret hænger et skilt med påskriften ”må ikke benyttes”. Det må resten af hotellet heldigvis godt, og i samme øjeblik stikker naboen hovedet ud af værelset og tilbyder en øl, før weekendens første opgave starter. Det må desværre vente til senere. Der er nok at gøre forud for mødet.

For Præsidiet, tillidsfolk og værtsforeningen starter repræsentantskabsweekenden allerede fredag eftermiddag med formøde forud for weekendens officielle program. På formødet gennemgås hele weekendens program, de sidste detaljer drøftes og tvivlspørgsmål afklares. Selvom planlægningen af weekenden startede for over et år siden, må der stadig justeres små detaljer i 11. time. Men nuvel, kun detaljer. Knud Glavind, formand for Vestsjællands Garderforening, har styr på sit program, og selvom der dukker nye ting op på mødet, kan det ikke ryste den erfarne foreningsmand eller følgesvenden Herluf. Præsidiets indstillede dirigent, Keld-Loui fra Aarhus, leder gennemgangen af dagsordenen for repræsentantskabsmødet. Med læsebrillerne skiftevis på næseryggen og i panden går Keld-Loui punkterne igennem. Han har gjort det mange gange før, og man mærker rutinen sidde på rygraden. Forsynet med fællesvedtægter, indstillinger, forslag og hvad der ellers hører med til hvervet som dirigent, er han forberedt på morgendagens opgave.

Repræsentantskabet er den øverste myndighed i De Danske Garderforeninger og er således den forsamling der vælger præsident, kan ændre i fællesvedtægterne og som godkender regnskaberne. Alle foreninger under De Danske Garderforeninger har ret til at stille med delegerede foreningsrepræsentanter. Den enkelte forenings stemmevægt afgøres af foreningens antal medlemmer ved årsskiftet, hvor hver påbegyndt halvtredsindstyvende medlem giver to stemmer til foreningens delegerede, foruden grundtildelingen på én stemme. Det er ikke hvert år, at de forberedte stemmesedler kommer i brug, men under årets Repræsentantskabsmøde skal de af to omgange afkrydses og optælles. To afstemninger, der er ensbetydende med to indkomne forslag, som Repræsentantskabet skal tage stilling til.

Hvert andet år vælger Repræsentantskabet præsident. Normalt vælges præsidenten kun i lige år, men i år er det anderledes. I 2018 valgtes kammerherre, oberst Flemming Rytter for sin tredje periode, men har i det forgangne år måtte trække sig fra hvervet. I mellemtiden har MAJ-70 Jens Crone været indsat i funktionen som fungerende præsident. Nu skal han officielt vælges som præsident.

Det er efterhånden blevet fast tradition, at Den Kongelige Livgardes Musikkorps underholder de foreningsdelegerede i repræsentantskabsweekenden. I år er ingen undtagelse, og klokken 18 fredag aften indtager Musikkorpset scenen i Teatersalen på Antvorskov Kaserne. Efter mødet følger en kammeratskabsaften, hvor tonen er uformel, og der er plads til kammeratligt samvær på tværs af foreninger og årgange. I modsætning til middagen lørdag aften, er fredag uden taler og faste indslag. Selvom weekenden kun lige er begyndt, og lørdagen rummer et langt program, går mange lystigt i baren og slukker tørsten – ad flere omgange. Men en repræsentantskabsweekend er i ligeså høj grad et socialt arrangement som et fagligt arrangement, og der skal være plads til hyggelige stunder.

Køen til kaffeautomaten er lang lørdag morgen. Den ene maskine er brudt sammen, og frustrerede suk udstødes jævnligt fra sultne, utålmodige gardere. Klokken er 07:45, og om en halv time afgår den første bus til Slagelse midtby, hvor de delgerede mødes til andagt og march. Buffeten er om end endnu hårdere belastet end kaffeautomaten. Nok vidste hotellet, at samtlige værelser var belagt, men kunne ikke forudse den sult, som gamle gardere har for vane at angribe en buffet med. Stressede og forvirrede haster de to servitricer fra buffet til køkken, og fra køkken til buffet. Med tomme fade den ene vej, og fyldte den anden. Akkurat når det fyldte fad at blive sat på buffeten, før der spørges efter en opfyldning på det næste. Men alle når at få mad, og klokken 08:15 er lokalet tømt for foreningsdelegerede.

Efter andagt i Sct. Mikkels Kirke, hvor forhenværende feltpræst, provst Ulla Thorbjørn Hansen, holdt en smuk og tankevækkende prædiken, stiller de 31 fremmødte foreningsfaner og godt 130 gamle gardere op på torvet bag kirken. De fleste har prøvet det før, og ved hvor de skal stå. Udvalgte gardere hjælper med årgangsskilte, så de sidste ikke kommer i tvivl. De ældste forrest og yngste bagerst. Sådan er det. I DG hædres alderen frem for meget andet. Et par ”ældre stelnumre” har taget opstilling sammen med de unge bagerst i paraden. Her er de meget velkommen.

Gamle gardere giv agt! Gamle gardere til højre, ret! Se lige ud! Kommandoen sidder på rygraden af de indtrådte gardere såvel som Knud, der kommanderer paraden. Afmeldingen sker til Jens Crone, der beordrer i rør, og byder velkommen til de mange gamle gardere. Samme rumle gentager sig kort efter, hvor Crone afmelder paradestyrken til Slagelses viceborgmester Villum Christensen. Villum begynder sin tale til garderne, men noget er galt. Uroen breder sig blandt de gamle gardere. Bag ved Villum står Knud. Han indser, hvad der er galt, og prikker til Villum. Ingen reaktion. Crone prøver at hviske Villum i øret. Så afbryder Knud. ”Gamle gardere, RØR!”. En latter breder sig. Stemningen er god og talen ligeså. Velkommen i Slagelse.

Blandt valgplakater fra venstre, over midten, til den yderste højrefløj, luftes de røde faner. Nærmere betegnet de rød-hvide faner. Marchen er begyndt, og snor sig som en slange mellem torvets boder, tøjstativer og betonpiller. Tambourkorpsets trommer slår genlyd mellem de tætte gader, og søvndrukne borgere åbner vinduerne med øjnene slået op. En dreng på gaden udbryder ”Se mor, det er Livgarden!”. Trafikken holdes tilbage medens paraden marcherer forbi. Fra de fleste biler stikker en telefon ud af vinduet for at eviggøre glimtet af bjørneskindshuer i byen. Selvom byen er en garnisonsby for Gardehusarerne, og vant til parader i bybilledet, er Livgarden alligevel et spektakulært syn. Efter en runde i købstadens midte slutter paraden foran Garderstuen i Nygade. Knud havde gerne været vært for en tørstslukker, men det er der desværre ikke tid til i dag. Mødet starter om en halv time.

Garderstuen i Nygade ejes af Vestsjællands Garderforening. Bygningen ligger midt i Slagelse, to minutters gang fra Rådhudspladsen. Et blåt skilt hænger foran den hvide port med påskriften ”Vestsjællands Garderforening”. Bag den hvide port træder man ind i en hyggelig gårdhave. Her bor foreningen. Bygningen har været i foreningens eje siden 1977. Dengang købte foreningen bygningen på lånebeviser á op til 1.000 kroner udstedt til medlemmer af foreningen. De fleste lånebeviser er for længst betalt tilbage og de sidste med tiden sløjfet. I 1977 kostede bygningen 125.000 kroner. Den er lidt mere værd nu, og foreningen er gældfri.

Garderstuen er indrettet som man næsten ville forvente en Garderstue være. I stueetagen står langborde side om side, omgivet af alskens gardereffekter, som foreningen har samlet gennem tiden. I baren står køleskabet fyldt med drikkevarer, og på disken sidder fadølshanen. Rammerne er som skabt til hyggelige stunder, og de små skavanker der forekommer hist og her, vidner blot om, at stedet i mange år har været samlingspunktet for byens gamle gardere. Her er der plads til at komme hinanden ved. Bagerst i lokalet fører en trappe til 1. sal, hvor foreningen har indrettet mødelokale. Et langbord flankeret af mindst 20 stole optager det meste af lokalet. Her mødes bestyrelsen. I hjørnerne står giner påklædt i Livgardens forskellige uniformer, og i glasmontrerne på bagvæggen er endnu flere gardereffekter udstillet. Man er aldrig i tvivl. Her i Garderstuen lever Garderånden i bedste velgående.

På Antvorskov Kaserne er Garderbutikken opstillet foran indgangen til mødesalen. Normalt står Knud bag disken, men som vært ved mødet er han travlt beskæftiget. I dag står foreningens søde hustruer bag disken, anført af Knuds hustru Jette, der mange gange før har bistået Knud med salget af merchandise. I takt med at de gamle gardere har forsynet sig med kaffe og kage i forlokalet, fyldes langbordene i mødesalen. På bordene er foreningsskilte opstillet, som hver nytilkomne delegerede spejder efter, medens der balanceres med plastikkoppens varme kaffe. Utålmodigt kigges rundt i salen, mens forsamlingen venter på, at de sidste finder deres pladser. Som til en koncert i det kongelige teater ringes der febrilsk med klokken og signaleres, at salen er klar til at starte mødet.

Præsidenten indleder mødet, og byder forsamlingen velkommen. Efter foreningsopråbet vælges mødets dirigent. Som ventet vælges Keld-Loui. Næste punkt på dagsordenen, efter valg af referent, er præsidentens mundtlige beretning. Herefter følger de indkomne forslag. Det første foreslår, at de udenlandske foreninger under DGU optages som en fuldt integreret del af De Danske Garderforeninger. Det kræver en vedtægtsændring, hvor 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte delegerede stemmer for. Historisk ved man, at en ændring af fællesvedtægterne afføder livlig debat. Det slipper de delegerede for i dag. Ændringen har da også størst betydning for de udenlandske foreninger, der endeligt opgiver selvstændigheden som parallel organisation, og lader sig fuldt optage i moderorganisationen. Blandt de udenlandske foreninger er indstillingen allerede afgjort, og alle stemmer for forslaget. Hermed udgør de udenlandske foreninger nu den sjette region i De Danske Garderforeninger.

Det andet forslag afføder til gengæld en livlig debat. Forslaget indstiller præsidiets Ung-initiativ som en prøveordning for tre år. Initiativet kan ikke implementeres i overensstemmelse med fællesvedtægterne uden en større vedtægtsændring. Derfor er det præsidiets hensigt at gennemføre initiativet som en prøveordning, før man tager det afgørende skridt og fuldt implementerer initiativet. I sin enkelhed går initiativet ud på, at man samler nye årgange, fra og med indkaldelseshold APR-19, i årgangsklynger direkte under Sekretariatet frem for i foreningerne. Bevæggrunden for forslaget skal ses i lyset af unge garderes ønske om at mødes med årgangskammerater, samt behovet for en mere effektiv betalings- og kommunikationsmodel til de unge gardere. Velbegrundet er særligt de små foreninger nervøse for initiativet. Det vil betyde, at man ikke længere rekrutterer indkaldelsesholdene til foreningerne, og dermed stopper tilgangen af nye medlemmer fra de unge årgange. Men frafaldsprocenten taler sit eget sprog. De fleste unge gardere melder sig ind i en forening, men melder sig ud igen, så snart når den første opkrævning kommer. Der er enighed i forsamlingen om, at man må prøve noget nyt. Mere af samme slags er ikke godt nok. Man er nødt til at prøve med en radikal ændring. Efter debatten stemmer alle for forslaget. Nu må det stå sin prøve.

Valg af præsident er det sidst punkt, der tydeligt adskiller årets møde med forgangne møder. Fungerende præsident Jens Crone er indstillet som kandidat til den øverst post i organisationen, og forsamlingen modtager indstillingen med en stor klapsalve. Opbakningen til præsidiets indstilling er ikke til at tage fejl af. Der er fuld enighed om, at Crone er den bedste blandt ligesindede til at stå ved organisationens rorpind. Med mødets sidste ord takker Jens Crone for valget. Forsamlingen påmindes, at valget er for en etårig periode. Til næste år skal vælges en ny præsident. Hvem det bliver, vides endnu ikke, men alle må gøre en indsats for at finde egnede kandidater. Men for nu er ledelsen af organisationen sikret. Det kommende år bliver et afgørende år for organisationens fremtid. Ung-initiativet skal stå sin prøve, og dets succes eller fiasko vil tegne et billede af udviklingen. Med vedtagelsen af Ung-initiativet er DG godt på vej fra en forening i fortiden til en forening i tiden. Det kommende år vil vise, om DG kan blive en forening i fremtiden. 

.

.

.

.

Vend tilbage til nyhedsoversigt