.
.
»Hvis man kun præsterer, når der er bedømmer på, så får man hurtigt et ry for at være doven«
Har man fulgt med i Superligafodbold i 90´er og 00´erne, har man med garanti stiftet bekendtskab med ham. Med mere end 250 superligakampe, 53 Champions League kampe, 154 landskamp samt tre EM og to VM slutrunder, er Kim Milton en af Danmarks absolutte sværdvægtere indenfor fodboldverdenens dommerstand. Og så er Kim gammel garder. Garderbladet har mødt den nu (fodbolddommer)-pensionerede gamle garder, til en snak om tiden i Livgarden, den spændende og helt særlige dommerkarriere, samt hvordan Livgardens uddannelse gav en af Danmarks største fodbolddommere redskaber til at dømme nogle af historiens største fodboldkampe.
.
Tekst: AUG-17 Jonas Bech Nielsen – August 2021
”Kim Milton, du er tidligere mangeårig UEFA-dommer, der har dømt i nogle af de største kampe i fodboldhistorien, men selv store generaler starter som rekrutter. Hvad inspirerer den unge Kim Milton til at bliver dommer i 70’erne?”
”Det er en nysgerrig person, der nogle gange siger ja til alt for meget, og som har svært ved at sige nej. Jeg startede som mange andre drenge med at spille fodbold, og senere blev jeg også træner for nogle miniput-spillere. Dengang levede jeg det meste af tiden i klubhuset, og på et tidspunkt så jeg ude på opslagstavlen, at nu holdt klubben et dommerkursus, og der kunne man bare melde sig til.”
“Fodbold er jo faktisk et af de spil, hvor man kan spille spillet uden at kende reglerne. Alle kan gå ud på en fodboldbane og have det sjovt. Man kunne jo ikke forstille sig på samme måde at sætte sig ned foran et skakbræt og sige: ’nu skal vi spille skak. Øh, hvordan pokker må man rykke brikkerne?’ Hvis ikke man ved det, så får man ikke rigtig glæde af det. Men det gør man på en fodboldbane – så der tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne lære reglerne.”
#Den 22. marts 1976 kom dagen, hvor jeg var til dommereksamen, og jeg havde mest bare tænkt på at bestå, men efterfølgende fik jeg spørgsmålet, om jeg kunne tænke mig at være aktiv dommer. Det kom jeg til at svare ja til, og det er jeg jo ikke ked af i dag.”
”Kun få år inde i din spirende dommer-karriere starter du så som 20-årig som værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde i 1980. Hvad var dit første indtryk dengang af Livgarden?”
”Det var jo de gode gamle dage oppe i Sandholmlejren, før det flyttede til Høvelte, og det var med en vis spænding, at jeg så frem til det. Det var d. 1. oktober, jeg startede, så det var næsten den værste årstid, man kunne komme ind i.”
Som de fleste andre gamle gardere, husker Milton også de første dage i Livgarden lidt sløret:
”Det der med at tage toget op til Allerød station, og blive hentet i en lastbil – som man også kommer til at tilbringe rigtig meget tid i de kommende måneder – og så at blive kørt ind for at blive totalt rundbarberet de første to-tre dage. Man anede ikke, hvor man var henne, og man blev bare ført fra det ene sted til det andet. Til sidst gik man bare rundt og var halvtræt, for al spændingen sidder nok også et eller andet sted i hovedet.”
Men på vejen til at hente deres udleverede grej, var der især én episode der vækkede en udkørt rekrut Milton. ”Da vi skulle have udleveret støvler, spurgte de …
Denne artikel er kun for medlemmer af De Danske Garderforeninger
Er du allerede medlem, kan du læse hele artiklen i
Garderbladet september 2021 ved at klikke her
.
