.
.
»Alle de værdier og holdninger vi har fået gennem tjenesten, dem kan man roligt bære med sig resten af livet «
Hvis man ser TV News kender man ham allerede for sine skarpe replikker og kølige analyser. Hans Engell er i dag politisk kommentator og foredragsholder, og har en lang karriere bag sig inden for både journalistikken og politik, hvor han bl.a. var forsvarsminister i 1982-87. Men oven i alt det er han selvfølgelig gammel garder, og tilmed tidligere redaktør her på Garderbladet. Vi fik besøg af denne garvede journalist og politiske taktiker på Livgardens Kaserne, hvor vi blev underholdt med en masse spændende historier fra tiden i Livgarden og som forsvarsminister. Og så spurgte vi selvfølgelig, hvordan man går fra rekrut i Livgarden til forsvarsminister på kun 10 år.
.
Tekst: AUG-17 Jonas Bech Nielsen – Oktober 2021
Velkommen til Hans. Nu nævnte vi lige, at du jo faktisk er gammel journalist, som i dag mest beskæftiger sig som politisk kommentator. Hvad var det der fik den unge Hans Engell til at gå den vej?
”Da jeg nærmede mig studentereksamen havde jeg egentlig en ambition om enten at blive jurist, eller at blive officer. Det viste sig så, at officers-vejen var besværlig, fordi det forudsatte en matematisk studentereksamen, og jeg var nysproglig student. Ellers krævede det en tillægseksamen i forhold til en sproglig eksamen. Og det forløb orkede jeg simpelthen ikke. Jeg havde været alt for længe på skolebænken og nu måtte det slutte, så det droppede jeg. Så var der juraen, og dér startede jeg.”
Men Engell startede nok for tidligt, og skoletrætheden var ikke blevet mindre.
”Jeg gik jo dybest set direkte fra studenterhuen og meldte mig så til universitet med det samme. Men studiet var simpelthen så kedeligt, og jeg var blevet læsetræt. Og det tror jeg at de unge i dag har meget bedre forståelse for, end mange af os havde den gang – man har brug for et ’break’ ind i mellem.
Samtidigt med det havde jeg været aktiv i Konservativ Ungdom i mange år, og jeg var redaktør på KU’s medlemsblad, og stod for en stor del af det skrivende arbejde. Samtidigt havde jeg familiemedlemmer der var journalister, og så tænkte jeg; ’Det er dét jeg skal.’
Så søgte jeg ind på Berlingske Tidende. De ansatte kun tre elever i deres kæmpe koncern, så der var ikke mange pladser. Men jeg fik pladsen, og blev uddannet hos, hvad der dengang var Weekendavisens forgænger, Berlingske Aftenavis. Jeg kom til at arbejde på Christiansborg for Berlingskes folketingsredaktion, og så spurgte Poul Schlüter (daværende konservativ-formand, red.) mig i 1978 om jeg ville være hans ’presse- og informationschef’ – det man i dag kalder for spinddoktor. Selvom det dengang ikke var helt samme rolle som spinddoktorer har i dag, så gik jeg i hvert fald over der, og kom ind på det spor.”
Men midt i alt det bliver du jo så indkaldt til tjeneste i Livgarden på hold juli-72. Hvordan husker du dit første møde med Livgarden dengang?
”Jeg havde været til session relativt tidligt i 1967, og det tænkte jeg jo ikke videre over. ’Jeg bliver ikke indkaldt’, tænkte jeg. Selv dengang indkaldte man jo heller ikke en hel årgang. Men der går noget tid, og så får jeg et brev om indkaldelse. Det var inden jeg var færdiguddannet, så jeg søgte om udsættelse, hvilket jeg fik, men så fangede bordet jo. På det tidspunkt var jeg gift og havde fået mit første barn, hvor jeg så får at vide, at jeg skal stille i Sandholmlejren i juli 1972. Dér nåede jeg godt nok at tænke, at det var da lige godt…, det var ikke lige planen i hvert fald. Men så tænkte jeg også, at som …
Denne artikel er kun for medlemmer af De Danske Garderforeninger
Er du allerede medlem, kan du læse hele artiklen i
Garderbladet oktober 2021 ved at klikke her
.
