.
.
Tilbage til patrontasken: vagttasken vender tilbage til sin oprindelige funktion
De operative forhold og et, over tid, ændret trusselsbillede betyder, at gardernes vagttasker får sin oprindelige funktion tilbage og at gejlingen af vagttaskerne ophører.
Tekst & foto: Thomas H. Reimann, presseofficer – maj 2019
Det nye trusselsbillede har været afgørende for, at jeg nu har stoppet gejlingen af vagttasken, forklarer Chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Mads Rahbek og fortsætter;
– For nu kommer vagttaskens oprindelige funktion tilbage, idet de kommende gardere skal benytte tasken til at kunne opbevare eksempelvis ekstra ammunition eller førstehjælpsmateriel.
Ved at benytte taskens oprindelige funktion, har det for oberst Mads Rahbek været nødvendigt at træffe beslutningen, fordi de kommende gardere vil åbne og lukke taskerne på dagligt basis.
– Gejlingen af vagttasker tager ofte op mod 50-100 timer for at få den flot og skinnende, men ved at bruge tasken aktivt, vil gejlingen blive ødelagt og derfor giver det ikke længere mening at gejle den, afslutter oberst Mads Rahbek.
Han er dog klar over, at beslutningen er kontroversiel, hvorfor beslutningen er truffet i koordination med Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab, der har orienteret Hendes Majestæt Dronningen.
– Garderne skal stadig sørge for, at vagttasker er rene, pæne og velpudsede, men når vi nu vælger at benytte taskerne med et operativt formål for øje, så skal de være funktionelle og ikke spejlblanke, siger Chefen for Vagtkompagniet, major Søren P. Østergaard.
Han understreger samtidig nødvendigheden af, at Vagtkompagniet må forholde sig til det ændrede trusselbillede, som har fremtvunget den nødvendige beslutning omkring vagttaskerne.
Når garderne ikke længere skal gejle taskerne, så giver det samtidig mere tid til at opretholde gardernes færdigheder i forhold til deres opgaver:
– I forbindelse med forsvarsforliget, skal den kommende beredskabsenhed med kort varsel kunne støtte Politiet i forskellige beredskabsopgaver, fortæller major Søren P. Østergaard og fortsætter: Noget af den tid, som garderne ikke længere skal bruge på at gejle vagttasker, vil nu kunne bruges til vedligeholdende uddannelse for at kunne løse de kommende beredskabsopgaver.
Både oberst Mads Rahbek og major Søren P. Østergaard forklarer dog, at man selvfølgelig fastholder gejling af vagtstøvler og sabelskeder samt puds af messing.
.
Historiske fakta om Vagttasken
Den Kongelige Livgarde har anvendt særlige ammunitionstasker i knap 350 år. De første afbildninger, der kendes af en særlig ammunitionstaske for Livgarden, er fra Den Skånske Krig (1675-1679), hvor Christian 5.s navntræk ses på taskens klap.
Den nuværende vagttaske er oprindeligt en ammunitionstaske, der er approberet (dvs. godkendt) i 1807 og indført ved Livgarden i 1808. Ammunitionstasken – eller patrontasken, som den blev kaldt i samtiden, blev indført i Danmark efter fransk forbillede, hvor der var blevet udviklet en særlig ammunitionstasketype til Napoleons grenaderer. Taskens hovedformål var at holde krudtet tørt. Rent praktisk foregik dette ved, at der i tasken var en træklods hvori der var boret huller, der kunne indeholde små papirpakker med forberedte sortkrudtladninger til forladegeværet (af forskellige typer), som garderne var udrustet med frem til det første bagladegevær – Remington-geværet – blev indført ved Livgarden efter Den anden slesvigske Krig.
Patrontaske M/1808 har ændret funktionsdesign og været tilpasset tjenesten over tid. Til den første type var der f.eks. monteret to ”sløjfer” (en slags spænder) under vagttasken, hvor garderen kunne fastspænde ”grenaderhuefoutteralerne”, som var en slags voksdugsovertræk til bjørneskindshuerne. Derudover har bajonetten også været påhængt patrontasken, da man under Englandskrigene manglede bajonetgehæng. I 1835 blev en ny patrontaske (med forlæg i 1808-designet) godkendt og op gennem 1800-tallet har der været mindre ændringer til tasken – spænderne under tasken er f.eks. blevet sløjfet. Og derudover er navnetrækket blevet fornyet når majestæten har skiftet.
Vedligeholdelse af udrustning har altid haft særlig bevågenhed ved Hæren. Omkring år 1900 gjaldt de samme regler for alle fodfolksregimenter – herunder også for Livgarden. Man kan i lærebog for menige fra 1899 læse, at ”sans for Renlighed og Orden er en nødvendig egenskab for Soldaten og det bør være en Æresag for ham, at hans Udrustning altid er hel og godt pudset saavel i som uden for Tjenesten”. Det var nemlig den kollektive anseelse der var på spil: ”Paa Grund af Beklædningens Særegenhed henledes Blikket nemlig mere paa ham end paa andre, og enhver Mangel falder ikke alene ham til Last, men også den Afdeling, ved hvilken han er ansat”. Blankpudsning – eller det der senere er blevet kaldt ”gejling” – af vagttasken, er formodentligt opstået i begyndelsen af 1900-tallet, hvor vagttasken med magasingevær M/1889 havde mistet sin oprindelige funktion.
.
.
.
