.
.
Overblik: Den Kongelige Livgarde
Et forsvarsforlig er ofte forbundet med organisatoriske forandringer. Det er allerede kommet de fleste for øre, at det seneste forsvarsforlig bragte et ekstra vagthold til vagtkompagniet. Men også andre forandringer er det seneste år lagt ned over Livgarden. Denne måned hjælper Garderbladet dig med et overblik over, hvordan bataljonerne og kompagnierne nu er organiseret under Den Kongelige Livgarde.
Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard – september 2019
1/LG – 1. Bataljon
Første Panserinfanteribataljon ved Den Kongelige Livgarde (I/LG) er en professionel enhed med ca. 350 professionelle officerer, stregbefalingsmænd samt konstabler, der kan løse alle opgaver inden for konfliktspektret – lige fra en ”blød” humanitær opgave, til en egentlig krigsmæssig indsættelse. Bataljonens plan har i opbygningsfasen været, at skabe fundamentet for den nye professionelle bataljon, herunder deltage aktivt i studie- og udviklingsvirksomhed.
Bataljonen har bl.a. arbejdet med opgaver som; anvendelse af finskytter, bykampkoncept og en basistræning for alle soldaterne i I/LG. Basistræningen der bl.a. omfatter fysisk træning, førstehjælp, CBRN-tjeneste og våbenbrug skal være med til at sikre et højt professionelt niveau. Den specifikke finskytteuddannelse er forankret ved bataljonen i tæt samarbejde med Hærens Kampskole.
Finskytterne har allerede deltaget i diverse konkurrencer i ind- og udland. Her har de bl.a. opnået en flot andenplads i en international konkurrence i Canada – så de er allerede nu fuldt på højde med andre nationer. Soldaten i I/LG indgår i en enhed med stærkt sammenhold, hvor kammeratskab og en professionel holdning er en bærende kvalitet. Egenskaber som initiativ vægtes højt, og der er fokus på den enkelte soldats udvikling.
BTN vil søge at udarbejde en langsigtet personelplan for den enkelte soldat, der udvikles på baggrund af den enkeltes ønsker, evner og enhedens behov. Dette sker i tæt dialog og samarbejde med Forsvarets Personeltjeneste. BTN har igennem opbygningsfasen, haft behov for en blanding af tålmodighed, god humor og en stærk pionérånd. Disse egenskaber har bataljonens soldater formået at beholde, selv under det arbejdspres, der har været de sidste par år, bl.a. med udsendelser.
1/I/LG – 1. Panserinfanterikompagni
Første Kompagni, 1. bataljon ved Den Kongelige Livgarde (1/I/LG) er, som hærens fløjkompagni, et af de mest kendte kompagnier i den danske hær. Det skyldes dels kompagniets indsats i Afghanistan i de seneste år, dels, at flere kendte personer gennem tiden har været chef for kompagniet.
Mest prominent er uden tvivl kong Chr. X, der var chef for kompagniet i perioden (FEB 1898 – MAR 1905). Kompagniet er hjemmehørende på Garderkasernen nord for København og er et af landets ”tunge” panserinfanterikompagnier.
Kompagniet er karakteriseret ved at rumme mange erfarne soldater af alle grader. Kompagniet har således været udsendt på ISAF hold 4 (2007/ 2008), Irak hold 3 (2004), KFOR hold 12 (2005). Herudover har kompagniet været repræsenteret under opgaver og uddannelse i Estland, Norge, Kosovo og Bosnien-Herzegovina.
Kompagniet er stolt af at videreføre Den Kongelige Livgardes tradition som et familieregiment, og er derfor meget bevidst om den rolle familier spiller for kompagniets evne til at løse opgaverne. Kompagniet er kendetegnet ved at tilbyde personellet en udfordrende hverdag, hvor der lægges vægt på en kombinationen af militær fysisk træning, øvelser, skarpskydninger, godt kammeratskab, tekniske færdigheder og udveksling af erfaringer.
2/I/LG – 2. Panserinfanterikompagni
Andet mekaniserede infanterikompagni, I panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde er en af hærens stående infanterikompagnier. Kompagniet er et af Den Kongelige Livgardes oprindelige enheder med en lang historie, som går helt tilbage til regimentets oprindelse. Enheden har været udsendt flere gange i nyere tid, bl. a. i Afghanistan på hold 9 i 2010 og med dele af kompagniet i Irak og Kosovo i 2015. Pt. er kompagniet udsendt til Irak på Operation Inherent Resolve.
Kompagniet anvender den hjulbaserede Piranha IIIC pansret mandskabsvogn, som er karakteriseret ved at være meget hurtig, rummelig og er bevæbnet med et tungt maskingevær i en stabiliseret våbenstation. Piranha IIIC skiftes til Piranha V i løbet af 2020.
Piranhaen giver kompagniet en stor aktionsradius, fleksibilitet og hastighed i alle typer opgaver lige fra kamp til fredsbevarende operationer. Kompagniets sammensætning gør enheden særligt velegnet til operationer i kampe på korte afstande, hvilket er et fokusområde i vores træning.
Kompagniet består af professionelle, kontraktansatte soldater hvoraf mange har årevis af erfaring og udsendelseserfaring. Kompagniets soldater stiller krav til hinanden, lige fra geværskytte til kompagnichef, og søger hele tiden at blive bedre til kerneopgaven, som er at kunne kæmpe under de vanskeligste vilkår og vinde! Dette stiller krav til enkeltmands udholdenhed, fysisk styrke, fleksibilitet og vilje. Kompagniets værdier er loyalitet, professionalisme og kollegialt sammenhold.
II/LG – 2. Bataljon
Anden Livgardebataljon (II/LG) er enheden, hvor man møder for at aftjene værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Bataljonen består af to kompagnier, 2. og 3. kompagni, samt en stab. Bataljonens 1. kompagni er midlertidigt deaktiveret, men ventes genopstillet med ansvar for Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse – uddannelse af professionelle soldater.
Som værnepligtig forrettes der tjeneste i enten 2. eller 3. kompagni. Værnepligtige uddannes i grundlæggende militære færdigheder fokuseret mod at kunne stå vagt om de kongelige slotte og palæer, det er fx fysisk træning, nærkamp, eksercits, våbenlære og skydning, førstehjælp, bevogtning og felttjeneste.
Værnepligten ved Den Kongelige Livgarde varer otte måneder, hvoraf de første fire måneder foregår på Garderkasernen i Høvelte, og de sidste fire måneder foregår på Livgardens Kaserne i København.
De første fire måneders værnepligt ved Den Kongelige Livgarde kaldes Hærens Basisuddannelse (HBU), og uddannelsen tager udgangspunkt i den uddannelse, værnepligtige i resten af Hæren gennemfører. Dog er HBU ved Livgarden mere specialiseret i retning af vagttjeneste, og den indeholder bl.a. intensiv vagt- og eksercitsuddannelse, som er en målrettet forberedelse til tjenesten de sidste fire måneder af værnepligten.
Vagtkompagniet
Vagtkompagniet er direkte underlagt Chefen for Den Kongelige Livgarde som en selvstændig underafdeling. Det betyder, at kompagnichefen har samme beføjelser som en bataljonchef.
Vagtkompagniet består af 3 vagthold (4 fra og med december måned), et tambourkorps, en forsyningssektion samt en kommandodeling. Et vagthold består af ca. 80 værnepligtige gardere. Derudover består det af ca. 8 sergenter, der følger med garderne på vagt. Til at lede, uddanne og administrere et vagthold er der en vagtholdsfører (seniorsergent) og en næstkommanderende (oversergent) på vagtholdet.
Tambourkorpset har normalvis opgaver i forbindelse med vagtkompagniets vagttjeneste, men deltager herudover ofte i aktiviteter rundt omkring i ind- og udland. Af instrumenter råder Tambourkorpset over fløjter, signalhorn og marchtrommer.
De 12 tambourer, som betyder trommeslagere, og tre pibere, som fandtes ved Livgarden i 1658, anvendtes dels samlet som en del af militærmusikken, dels ude ved kompagnierne under march og eksercits til at angive takten og opmuntre de marcherende. Under kamp var tambourerne signalfolk for cheferne, i hvilken funktion de senere under betegnelsen hornblæsere benyttede det mere anvendelige signalhorn.
Fra 1812 blev tambourerne uddannet centralt i København, og de blev særligt kendt som hornblæsere under de slesvigske krige 1848-1850 og 1864. I 1851 oprettedes Livgardens Spillemandsskole, hvor 14-årige optoges til uddannelse og virke som tambourer og pibere med senere tjeneste som underofficerer eller musikere.
Forsyningssektionen i Vagtkompagniet varetager udlevering af materiel og udrustning til garderne, herunder også bytning og mønstringer. Vagtkompagniet har en pulje med køretøjer. I puljen er der flere busser, der kan transportere garderne rundt mellem landsdelene til arrangementer, vagter på sommerslottene etc.
Forsyningssektionen varetager både selve kørslen, vedligeholdelse m.v., og består af en forsyningsbefalingsmand (oversergent) og fem forsyningshjælpere (konstabler). Derudover kan der være et antal værnepligtige forsyningshjælpere.
Kommandodelingen i Vagtkompagniet administrerer alle personelgrupper for så vidt angår løn og ydelser, modtagelser og hjemsendelser samt almindelig administration i forbindelse med den daglige drift.
Kommandodelingen består af en kommandobefalingsmand (seniorsergent), to kontorhjælpere (korporal og en konstabel) og en roste (garder der sætter garderne på vagt, og administrerer at vagterne er ligeligt fordelt på alle). Derudover kan der være en værnepligtig kontorhjælper.
.
