.

.

Operation Inherent Resolve: Hjem fra Irak

Første Februar tog de sidste soldater fra Den Kongelige Livgarde hjem fra Irak. Deres afrejse og hjemkomst foregik fuldstændigt som planlagt, men det var de færreste på holdet, der kunne dele den oplevelse. Operation Inherent Resolve Hold 10 bød på mange overraskelser undervejs, og de sidste uger af holdet var ikke mindre begivenhedsrige.
Tekst: Kim Vibe Michelsen – Foto: Forsvaret – marts 2020

Da Hold 10 tog afsted i juli sidste år, havde de fleste soldater nok forestillet sig, at de skulle på en meget stille og relativt fredelig træningsmission. Det var flere år siden, at Islamisk Stat sidst havde beskudt Al Asad Air Base med raketter, og nu var bevægelsen stort set nedkæmpet, selvom den stadig havde styrker, der arbejdede i øde ørkenområder i Syrien og Irak.

De første tre måneder var da også uden nævneværdige overraskelser. Der var selvfølgelig en mindre optrapning af fjendskabet mellem USA og især de iransk støttede militser i Irak, men det kørte på relativt lavt blus med sporadiske uvirksomme raketangreb på amerikanske installationer.

Voldsomme demonstrationer: I oktober og november var der voldsomme demonstrationer i hele Irak, der var rettet mod den iranske indflydelse i landet, og den irakiske regering måtte gå af, men det havde kun mindre effekt på baselivet og træningen af sikkerhedsstyrkerne. Der var dog også en optrapning af raketangrebene på de amerikanske lejre, men Al Asad blev ikke ramt.

På det tidspunkt barslede regeringen med en plan om, at Danmark skulle overtage lederskabet af NATOs træningsmission i Bagdad i slutningen af 2020, og at den nuværende træning på Al Asad Air base derfor skulle lukkes ned inden. Det førte til, at Hold 10 måtte sende en fjerdedel af styrken hjem inden første januar.

Mens den reduktion er i gang kommer det første raketangreb på Al Asad Air Base. Basen bliver ramt af adskillige raketter, og fra den dag bliver situationen i Irak mere flydende dag for dag. Der er raketangreb på amerikanske lejre flere gange om ugen, og på Al Asad må de danske soldater oftere og oftere gå op i beredskab på grund af trusler mod basen.

Dansk soldater fra OIR hold 10 i Irak

Spanden vælter: I slutningen af december vælter spanden helt. En amerikaner bliver dræbt i et raketangreb på Erbil, og USA svarer igen ved at bombe den iransk støttede militsgruppe, der står bag. Nytåret på Al Asad bliver fejret på kampberedskab. Nogle dage efter gennemfører USA et målrettet angreb på chefen for den Iranske revolutionsgardes internationale engagement, der er på vej i en bil ud af Bagdad lufthavn, hvor også en topterrorist er passager.

Iran truer med modsvar. En kommende krig er en mulighed. Alle holder vejret og Koalitionen i kampen mod Islamisk stat sætter træningen af irakiske sikkerhedsstyrker på pause og begynder at trække stabe og træningshold ud af Irak til Kuwait. På Al Asad Air Base afventer de danske soldater situationen.

De kom ikke til at vente længe. 7. januar om aftenen bliver alle beordret i dækningsfaciliteter. Et større antal ballistiske missiler fra Iran er på vej mod basen. De tætteste lander 300 meter fra danske soldater og med omkring 750 kg. Sprængstof i hver, er det ret tæt. Som ved et lykketræf bliver ingen dræbt eller alvorligt såret ved angrebet 8. januar, der har en sprængkraft, der overgår preussernes 17 dages bombardement af skanserne ved Dybbøl i 1864.

Artiklen fortsætter under annoncen

Holdet er delt: Samme dage beslutter regeringen at relokere to tredjedel af Hold 10 til Kuwait for at afvente situationen der, så de kan vende tilbage, når træningen af irakerne kan gå i gang igen. De resterende soldater skal blive i Irak og holde den danske lejr kørende samt varetage forbindelsen til amerikanerne og irakerne.

Det bliver dog ret hurtigt klart, at træningen af de irakiske sikkerhedsstyrker ikke kommer i gang igen på Hold 10. Samtidig står Hold 11 overfor at skulle flyve fra Danmark og overtage opgaverne fra det Hold 10, der nu er opsplittet mellem Kuwait og Irak.

Efter et par uger får Hold 10 derfor lov til at sende de fleste af soldaterne i Kuwait hjem til Danmark, mens omkring 20 tager tilbage til Irak for at overdrage deres opgaver til Hold 11. Det nye hold efterlader også en stor del af styrken hjemme i Danmark på kort beredskab til at tage af sted til Irak, når træningen kan genoptages.

Sidste uge af januar overdrager det stærkt reducerede Hold 10 til Hold 11, der er ligeså fåtalligt. Overdragelsen og rotationen forløber planmæssigt, men samlet set var Hold 10 en noget anderledes træningsmission i Irak, end de ni foregående

.

.

.