.

.

Livgarden Indefra: Henrik Schirrmacher

Da indkaldelseshold APR-22 i silende regn trådte an på Frederik III’s Plads for første gang, var det ikke Torben Egidiussen, der som vanligt hilste de nye rekrutter velkommen til en ny epoke i deres liv. Som ny chef for II/Livgarden var det derimod Henrik Schirrmacher, som for første gang havde ansvaret for at tage godt imod de kommende gardere. På vegne af Garderbladet besøgte jeg oberstløjtnanten til en samtale om hans chefvirke i spidsen for Den Kongelige Livgardes uddannelsesbataljon. Denne lune aprildag viser Garderkasernen sig fra sin smukkeste side: Nyudsprungne træer og blomster tyder på en god forsommer for såvel de nye gardere som deres nye chef.

.

Tekst: DEC-17 Marcus Hornum Bing

Schirrmachers spæde år

Henrik Schirrmacher startede sin militære løbebane i 1990 ved at aftjene sin værnepligt ved Dronningens Livregiment i Aalborg. Værnepligten gjorde dog ikke Schirrmacher helt sikker på, om han egentlig ville gøre karriere i Forsvaret. Det lavede funktionen som konstabel, en udsendelse et par år som sergent og senere optagelse på Hærens Officersskole (HO) dog om på, siger oberstløjtnanten med et skævt smil: ”Jeg tror de manglede officerer tilbage i 1996. Jeg gad egentlig ikke gå i skole, men min daværende kompagnichef arrangerede, at jeg blev indkaldt til test og efterfølgende optagelsesprøve på HO. Jeg bestod testene – dog med en bemærkning om, at jeg ikke kunne regne. Det mente de dog ikke ville have nogen betydning for at blive officer. Det har det sådan set heller ikke haft!”. Derefter fulgte tre år på HO, en stilling som opklaringsdelingsfører ved Jyske Dragon Regiment og en udsendelse til Bosnien, før Henrik Schirrmacher i 2005 for første gang søgte om forlægning til Livgarden. Sjælland trak i Schirrmacher, men geografien var absolut ikke den eneste – endsige vigtigste – grund til, at Schirrmacher søgte sin første stilling ved Livgarden: ”Jeg søgte specifikt Livgarden, fordi jeg godt kunne lide tanken om blandingen af grøn tjeneste og vagttjeneste. Dét synes jeg havde en spændende dimension. Det fundament, Livgarden hviler på, synes jeg er helt unikt. Det var hos Livgarden, at jeg kunne kombinere felttjeneste med noget andet, der stiller andre krav til officeren – vagttjenesten med alt hvad der dertil hører af at have styr på kommandoer, uniform og mandskab.”

En initiativrig, disciplineret og respektfuld garder

Igennem hele samtalen med Schirrmacher fornemmer jeg tydeligt, at der i ham dirrer en helt særlig passion for Livgarden, og de kvaliteter en garder besidder – både før og nu. Schirrmacher kommer da også hurtigt ind på en udvikling, han har observeret blandt garderne over tid: ”Jeg synes, at de gardere, jeg så for 10 år siden, var enormt disciplinerede. Men måske savnede jeg en gang imellem…

Denne artikel er kun for medlemmer af De Danske Garderforeninger
Er du allerede medlem, kan du læse hele artiklen i
Garderbladet marts 2022 ved at klikke her

.

.

.