.
.
Livgarden Indefra: H.C. Rørvang
Vagtkompagniet er nok et af Den Kongelige Livgardes mest prominente kompagnier, og er som bekendt ansvarlig for den daglige bevogtning af kongefamilien og de kongelige residenser. Mens de fleste kompagnichefer kan kalde sig selv kaptajner, så kræver størrelsen og kompagniets centrale rolle, at chefen her har rangen af major. På vegne af Garderbladet fik jeg lov til at besøge den nuværende Chef for Vagtkompagniet, Major Hans Christian Neerup Rørvang, mens han var Vagtkommandør på Amalienborg, hvor vi talte om både hans karriere og nuværende rolle som Chef Vagtkompagni.
.
Tekst: AUG-17 Jonas B. Nielsen
Vejret er gråt og koldt, da jeg nærmer mig kolonnaden ved Amalienborg. Post for Gevær er klædt i sin tunge vinterkappe – altså den sorte af dem, ikke den røde fra skilderhuset. Jeg gør tegn til at banke på hos Vagtkommandøren, og hun nikker godkendende. Idet døren åbner, bliver jeg modtaget af den næstkommanderende kaptajn, som venligt viser mig videre til rummet, hvor Majoren holder til. Størrelsen på vagtkommandørens stue overrasker mig lidt. De fleste vagtgående gardere har nok en forestilling om, at officererne har uendeligt meget plads. Trods størrelsen er den nydeligt indrettet med et flot gammelt skrivebord. Og så er der naturligvis to behagelige lænestole og et sidebord med en flaske af Livgardens Portvin. Rørvang står midt i rummet og byder mig velkommen. Selv efter 30 år kan man stadig ane i hans dialekt, at han oprindeligt er opvokset i Varde.
Rekrut Rørvang
Hans Christian Neerup Rørvang – som både af sig selv og andre ofte blot benævnes ”H.C.” – startede som rekrut ved Den Kongelige Livgarde på indkaldelseshold Nov-93. Han husker selv tilbage på tiden med et let smil: ”Jeg oplevede heldigvis ikke selv det berygtede ”rekrutchok” som så mange andre. Jeg var meget interesseret i Forsvaret dengang, og havde også haft venner som havde været inde før mig, så jeg var måske lidt mere forberedt end de andre på, hvad der var i vente.” Og så husker han da også stadig, hvordan han blev inddelt dengang – 1. kompagni, 2. deling, 2. gruppe.
Den unge rekrut Rørvang udmærkede sig hurtigt i sin tjeneste, og søgte tidligt i forløbet om at gå direkte videre til Hærens Sergentskole i Sønderborg. ”Alle vidste jo godt, at en mellemlederuddannelse fra Forsvaret var en god ballast at have med sig, uanset hvad det var man nu ville. Dengang havde jeg ikke besluttet mig for, at jeg skulle være fastansat i Forsvaret – jeg troede faktisk at jeg skulle være politimand.” Rørvang blev udvalgt blandt…
Denne artikel er kun for medlemmer af De Danske Garderforeninger
Er du allerede medlem, kan du læse hele artiklen i
Garderbladet marts 2022 ved at klikke her
.
