.
.
Konstabler på afsluttende øvelse
Kl. 0805 tirsdag d. 14. januar, stod de unge mænd og kvinder fra HRU hold JUN-19 klar til at køre mod Kulsbjerg på Sydsjælland.
Tekst: Den Kongelige Livgarde – april 2020
Lastbilerne var pakket, planen var lagt og bussen kom trillende. Med slagregn ind på forruden og vinduesviskerne hvinende, kørte bussen afsted, men der skulle ikke gå mange minutter før at konstabeleleverne alle lå og snorkede i kor, for de vidste godt, at de ikke ville få meget søvn de næste tre dage.
De taktiske aktiviteter for øvelsen var fordelt over tre spændende grene: Fremrykning – Kamp fra stilling, frigørelse og tilbagegang samt Patruljetjeneste. Vi ankom til Stærgården og gennemførte herefter den sidste del af vores klargøring, og 1115 tog vi afsted til fods. Der gik ikke længe før vi stødte på den første modstander, og herfra udkæmpedes kampen om terrænet. Modstanderen var meget vedholdende og med koordinerede angreb, forsøgte de at holde os hen. Men det lykkedes os at presse modstanderen tilbage, så vi selv kunne anvende det gunstige område til at standse modstanderens hovedkampstyrke, som havde til hensigt at angribe op igennem Sjælland og indtage Roskilde.
”Modstanderen var meget
vedholdende og med
koordinerede angreb,
forsøgte de at holde os hen”
Det vi skulle ende med var, at standse og nedkæmpe denne hovedkampstyrke. For at kunne gøre dette, var vi nødt til at klargøre vores næste fase meget grundigt. Vi oprettede kampstillinger i fem linjer, for at kunne holde modstanderen hen, og gentagne gange give dem de nødvendige stød for at påføre dem tab og sænke deres moral.
Under klargøringsfasen forsøgte modstanderens opklaring, gentagne gange at stedfæste vores placering samt styrke og sammensætning. Onsdag morgen vælger modstanderen at iværksætte deres angreb, de forsøgte gentagne gange at gennembryde og komme fra overraskende retninger mod vores stilling. Kampen holdt hårdt og de var flere gange lige ved at tage os på sengen. Til sidst står vi som sejrende, godt trætte efter en lang klargøring, minimal hvile og en hård kamp med mange stillingsskift.
Herefter fik vi et at varsel om at modstanderen var i gang med at forstærke deres styrker på Nordsjælland og vores næste opgave var, at vi skulle op og angribe deres forsyningslinje. Langt inde bag modstanderens linjer blev vi sat af, for herfra at trække uset frem.
“Med dysekanonen fik vi iværksat et overraskende ildoverfald”
Nemt var det ikke, modstanderen var klar, og rundt i området kørte hunterforce. Med hundepatruljer og køretøjer forsøgte de gentagende gange at standse os. I nattens mulm og mørke trak vi frem, og fik klargjort vores baghold. Med dysekanonen fik vi iværksat et overraskende ildoverfald og kort efter havde vi afsøgt deres køretøjer, placeret vores sprænglegemer på drivakslerne og ellers hurtigt på vej væk igen.
Vi nåede ikke langt før modstanderen overraskede os, tilbageholdte os og tog vores våben samt andet sensitivt materiel. Da vi ikke havde noget særligt af værdi, valgte de at sætte os fri. Herefter gik vores jagt ind på at finde en agentkontakt som kunne få os sikkert ud af området.
Fra området omkring Store Dyrehave og ned til Høvelte Øvelsesterræn med hunterforce i hælene, fik vi gentagne gange kontakt til disse agenter, men ingen af dem kunne hjælpe os. Med godt ømme fødder nåede vi området omkring kasernen og fandt endelig en agent. I stedet for at få os i sikkerhed sendte han os straks ud på en ny opgave. Hurtigt ind på kasernen for at få våben og ammunition udleveret, og så ellers afsted på den nye opgave. Men. Da vi ankom til våbenkammeret var det slut.
HRU hold JUNI-2019 samlet efter gennemført afsluttende øvelse
En uge efter den afsluttende øvelse skulle udnævnelsen finde sted. Med stort fremmøde fra familier og pårørende stod de unge soldater spændt indtrådt og klar til at blive udnævnt til konstabler.
Chefen bød velkommen og satte ord på deres forløb, og den store udvikling de havde været igennem de sidste 8 måneder. Med grin og smil bekræftede både soldater og pårørende, at der var sket meget, og særligt på den personlige udvikling. Kort efter blev geledderne åbnet, og hver enkel fik sit bevis på, at man nu var gået fra at være elev til at være uddannede konstabel.
Under udnævnelsen skulle der også udpeges holdets kammerat og soldat. Overraskede og glade kunne de to unge mænd velfortjent modtage de to priser. Holdets kammerat var udpeget af holdet selv, og var den person, som havde været god til at hjælpe til i pressede situationer, en der altid havde et smil på læben og kunne holde humøret højt. Holdets soldat var udpeget af delingens befalingsmænd, og har var det vigtigt at udpege den, der altid præsterede et højt niveau, og en som man altid kunne regne med, også når man vendte ryggen til. Til sidst blev det hele mere uformelt, og der var gjort klar med diverse snacks og drikkevarer i konstabelmessen, hvor de nyudnævnte konstabler kunne hygge med deres nærmeste
.
