.

.

Operation Inherent Resolve: Garderkonstabler har instruktørtrøjen på i Irak

Hjemme er det normalt officerer og befalingsmænd, der står for at uddanne soldater, men ved DANCON OIR-10 i Irak spiller konstablerne en stor rolle i de danske træningshold. De træner de irakiske soldater på næsten lige fod med befalingsmændene.
Tekst: Kim Vibe Michelsen – september 2019

Whoom, siger det, da det hvide kanonslag går af efter en kort hyletone, der skal simulere en indkommende granat. Tre Irakiske soldater beskyder en udbombet stilling, der, som det er tradition på disse kanter, er bygget op af tørret mudder ovenpå jorden fremfor nedgravet, som vi bedst kender det hjemmefra. Klokken er 0800 og morgensolen er ved at få magt. 

Den røde streg i termometeret nærmer sig de 35 grader, og sveden er begyndt at springe frem på soldaternes pander.  

Tre andre irakiske soldater stormer stillingen og nedkæmper en fjende. De overser dog en anden, og de to danske instruktører gør klar til at køre momentet med gruppen en gang til. Vi er i øvelsesterrænet udenfor Al Asad Airbase i det centrale Irak.

Det danske intruktørhold – et af de fem hold fra Den Kongelige Livgarde – er i gang med at uddanne en deling irakiske soldater i kampeksercits på gruppeniveau. Holdet består af fem mand. En premierløjtnant, en oversergent og tre korporaler, der i den hjemlige hær er overkonstabler af 1. grad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvikler sig enormt

”Vi har inddelt det sådan, at de unge konstabler fungerer som sikringshold hernede, mens vores geværskytte ettere og signalmænd, som er de mest erfarne, er kommet ind på instruktørholdene. De går på med krum hals, og jeg kan mærke, at de vokser med opgaven og udvikler sig enormt,” siger Jens, der er premierløjtnant og fører for træningshold 4.

Introduktionen af konstabler som instruktører er ikke kommet på bordet uden forberedelse hjemmefra. Konstablerne har alle modtaget Hjemmeværnets instruktørkursus for at klæde dem på til opgaven. Derudover har de haft lejlighed til at gennemføre lektioner i deres eget kompagni inden udsendelsen.

Under lektionerne for de irakiske soldater underviser konstablerne på lige fod med befalingsmændene, men de får støtte og sidemandsoplæring undervejs af deres mere undervisningsvante oversergent og af Jens, der er deres delingsfører derhjemme.
Temperaturen begynder så småt at kravle over de 40 grader.  Solen er nu kommet højt på himlen, og både de irakiske soldater, de danske instruktører og ikke mindst tolkene er ved at blive trætte. Træningsholdene kører ud i øvelsesterrænet i deres pansrede biler klokken 0400 om morgenen og træner irakerne til omkring klokken 1100. Derefter er det for varmt til at foretage sig noget fornuftigt i den bagende sol på den Mesopotamiske flodslette, hvor skygge kun eksisterer i bygninger og langs de sparsomme vandveje.

Endnu en træningsdag er slut. Nu skal instruktørholdet tilbage til lejren og forberede næste dags træning. 

.

.

.