.

.

Garder i fokus: Garder Victor

Hver måned sætter Garderbladet fokus på en udvalgt garder ved Livgarden, og lader garderen, med egne ord, fortælle om sine oplevelser som rekrut eller garder ved vores gamle regiment. I denne måned har vi talt med Garder Victor, roste på APR-20.
Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard

Det har altid været en drøm for mig at tage i Livgarden, men det blev lidt senere end planlagt, da jeg fik et elevjob som revisor hos Deloitte, og arbejdede der i fire år imens jeg læste en bachelor på aftenskole ved Syddansk Universitet. Så fandt jeg ud af, at revisor-vejen ikke var mig alligevel, og stod så og manglede noget at lave, og således blev det Livgarden. Tanken var egentlig at jeg bare skulle have et afbræk fra karrieren, og så finde en anden kandidat efter Livgaden. Men jeg er blevet ret bidt af det, så planen er nu at søge videre på officersskolen.

Jeg var lidt ked af, at vi mistede den første halvanden måneds uddannelse, men det har været en fantastisk oplevelse i Høvelte. Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt ældre end de andre, hvilket også er en af årsagerne til, at jeg søgte stillingen som Roste. Stillingen passer jo også godt på mine kompetencer, hvor man arbejder rigtig meget med Excel-ark.

Som roste arbejder du alle hverdage med fri i weekenden, så det er meget som en normal arbejdsuge. I mit Excel-ark sidder jeg med samtlige gardere, hvor min vigtigste opgave er at holde styr på, at ingen bliver forfordelt eller favoriseret, og egentlig bare sikre, at alle får nogenlunde de samme vagter, selvom det selvfølgelig er svært, i og med der er detachementer. Og så handler det meget om, at man ikke giver for mange hårde vagter i træk, så garderne kan overskue hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er sket et par gange, at nogle er kommet med en hurtig kommentar om, at de har fået ret mange Amalienborg-vagter. Til de kommentarer lukker jeg ofte bare ørerne, da jeg ved, at jeg har det samlede overblik, og at ingen gardere får mange flere Amalienborg-vagter end andre. Selvfølgelig sker det nogle gange, at gardere er foran på de blå vagter, for at regnestykket kan gå op. Men så får vedkommende jo bare flere grønne vagter i næste måned.

Det kan selvfølgelig være svært, når det er vennerne fra Høvelte, der kommer til en, og spørger om jeg ikke lige kan sætte dem på den ene eller anden vagt. Men der må jeg jo bare sige til dem, at de skal gå via kommandovejen, og søge den specifikke vagt. Jeg gør i hvert fald alt hvad jeg kan, for ikke at favorisere nogen, selvom det kan være svært.

.

.

.