.
.
Garder i fokus: Garder Mikkel
Hver måned sætter Garderbladet fokus på en udvalgt garder ved Livgarden, og lader garderen, med egne ord, fortælle om sine oplevelser som rekrut eller garder ved vores gamle regiment. I denne måned har vi talt med Garder Mikkel, garder og landstalsmand på hold APR-21.
Tekst: AUG-17 Jonas Bech Nielsen, november 2021
Hvornår vidste du, at du skulle i Livgarden?
Tilbage ved Forsvarets Dag i sommeren 2019 skrev jeg mig faktisk ikke op til noget med det samme, men gik de følgende uger og lurede lidt på værnepligten. Min far kom så til mig og sagde, at hvis jeg gerne ville i værnepligten, så var der kun meget begrænsede pladser tilbage.
Efter en del overvejelse var det så Livgarden der tiltalte mig mest, dels fordi det lå tættest på mig her i København, dels fordi jeg havde hørt meget godt om det gennem bekendte, som også selv havde været inde. Og så havde jeg selvfølgelig hørt at det skulle være den hårdeste værnepligt, og jeg ville rigtig gerne udfordres. Jeg er selv tidligere elite-sportsudøver inden for både ishockey og fodbold, og det sammenhold jeg følte jeg mistede ved at forlade sporten til fordel for skolen, håbede jeg på at kunne genfinde i Den Kongelige Livgarde – hvilket jeg gjorde.
Du startede så i Den Kongelige Livgarde i april 2021. Hvordan husker du din første tid der?
Vi var internerede den første periode deroppe i 10-dages perioder. Så vi mødte ind søndag aften og startede tjenesten mandag morgen, og blev så først aftrådt til ”weekend” igen 10 dage efter torsdag aften, hvor vi så havde fire dage hjemme. Det var 10 dage hvor vi ikke kunne forlade kasernen og hvor der var strenge restriktioner grundet Covid-19 situationen.
Det var en travl tid, men det gjorde så også at vi pressede sammenholdet på en alternativ måde. Vi var jo ikke ude og drikke øl og spise mad i vores fritid som man ellers normalt kan, men var til gengæld altid sammen i delingen, da vi ikke måtte blande os på tværs af delingerne. Vi lærte hinanden utroligt godt at kende allerede helt fra start, og der opstod også nogle hyggelige stunder når vi sad og vedligeholdt vores stumper sammen, og sværtede, pudsede og gejlede vores støvler. Men det var nogle lange dage, især når man ikke har noget kendskab til militære færdigheder, ensretning osv. Det var en ny verden.
Selve felten syntes jeg var super fed, med muligheden for at være helt nede i mudret og kunne kravle rundt og lege rigtig soldat for en gangs skyld. Jeg synes også at det var fedt at man havde mulighed for at skabe en relation til ens sergent og gruppefører, som man ellers normalt ikke på samme måde har på garnisonen. Det bliver jo ikke ligefrem et venskab, men når man både selv bliver udfordret og sergenten også bliver udfordret, så knytter man sådan et bånd. Det var også første gang at man kunne mærke hinandens grænser i gruppen, og man for alvor kunne byde til og hjælpe hinanden.
Hvornår vidste du så at du skulle være talsmand?
Allerede i starten af perioden blev vi introduceret til samarbejdsordningen, klageregler og kommandostrukturen i forsvaret, og derigennem blev jeg også introduceret til talsmandsordningen.
Det kunne jeg godt mærke interesserede mig. Jeg havde allerede helt fra starten af udset mig flere ting som jeg tænkte godt kunne forbedres, og med tidligere erfaring med ledelsesansvar følte jeg at det var naturligt at stille op til og blive talsmand for min deling og senere kompagnitalsmand. Og så stod jeg jo i en fin position til at blive landstalsmand.
Hvad var det så du tænkte kunne forbedres ved Livgarden?
Nu var der egentlig en række ting som jeg syntes var problematiske, f.eks. forholdene vedrørende ligestilling blandt rekrutterne (værnepligt til kvinder), og måden trusselsbilledet blev omtalt på Amalienborg.
Men så syntes jeg også at man skulle forlænge værnepligten, så man også kunne få nogle lidt kortere dage, og evt. seks timers søvn i stedet for kun fire mange nætter. Det var noget som jeg bl.a. gennem værnepligtsrådet forsøgte at løfte helt op på ministerens bord.
Men udover det følte jeg også at der var mange måder hvorpå man kunne gøre livet lettere for garderne på Livgardens Kaserne. F.eks. er træningslokalerne på kasernen ikke åbent for garderne, så dér har jeg lykkedes med at få etableret en rabataftale med nogle lokale fitnesscentre.
Jeg husker også, at en garder herinde sagde til mig, at han mente at København var en lille by, og han var ellers selv fra Aalborg. Men det var så fordi at han aldrig var kommet længere ud end Runde Tårn i sin fritid, og det er jo ærgerligt at man ikke kommer længere omkring når man nu kun bor her i en begrænset periode. Derfor fandt jeg en aftale med cykeludlejningen på Nørreport yderst interessant, sådan at alle gardere kunne få sig en midlertidig cykel i deres 4 måneder her i København. Alle aftalerne er allerede linet op, så det er bare op til den kommende landstalsmand at få det iværksat.
Der er jo mange der forstætter et par måneder i værnepligtsrådet efter deres værnepligt. Var det noget du overvejede?
Ja, jeg havde også muligheden, men af nogle private årsager måtte jeg desværre takke nej til det. I første halvår af 2022 skal jeg til Nepal, hvor jeg skal ned og hjælpe med at åbne en skole. Det er et sjældent tilbud som ikke kunne rykkes, så det kunne jeg ikke sige nej til.
Hvad tænker du at bruge dine erfaringer fra Livgarden til på sigt?
Nu er jeg egentlig lidt lun på sergentskolen sommerstart, nu hvor man jo er blevet vant til at bære uniformen. Men gennem enten sergentskolen eller officersskolen, så skal jeg i hvert fald tilbage til Regimentet på sigt.
.
