.
.
Garder i fokus: Garder Mark
Hver måned sætter Garderbladet fokus på en udvalgt garder ved Livgarden, og lader garderen, med egne ord, fortælle om sine oplevelser som rekrut eller garder ved vores gamle regiment. I denne måned har vi talt med Garder Mark, forsyner på APR-20.
Tekst: AUG-17 Jonas B. Nielsen
Hele mit liv har jeg boet og arbejdet i Aalborg, hvor jeg også er født. For 10 år siden startede jeg på uddannelsen i Grafisk Design, hvilket jeg har arbejdet med lige siden. Men her på det seneste kunne jeg bare mærke, at jeg havde brug for et afbræk og prøve noget helt andet. Så jeg opsagde min lejlighed og var klar til at starte i Livgarden april 2020. Men det blev jo som bekendt rykket til d. 11. maj pga. Corona, og med en opsagt lejlighed, endte det med at jeg måtte bo hos min mormor i halvanden måned.
Jeg valgte at søge ind i Livgarden, fordi det altid har været en drøm for mig. Det er ikke fordi, der er nogen familietradition for at aftjene værnepligt lige præcis der, men hele den lange historie bag Livgarden interesserer mig meget. For en Jyde som mig er det jo (lidt uformelt jokende) også en god undskyldning for at komme til at bo inde i København, hvor jeg også tror at jeg vil blive boende noget tid efter og fortsætte karrieren. Og så er det jo også ret fedt at kunne sige, at man har tjent ved Danmarks måske hårdeste regiment.
Som 28-årig må man nok godt sige, at jeg skiller mig lidt ud, men det er ikke noget jeg synes er en barriere overhovedet. Jeg kan mærke, at der er lidt mere respekt – måske særligt fra sergenterne – men ellers er det jo bare fedt at kunne dele ud af ens livserfaring. Men det har også betydet, at jeg har måttet tænke lidt mere over tiden efter Livgarden, og derfor valgte jeg så at blive forsyner. For udover at det er spændende at se Livgarden fra et andet perspektiv som forsyner, så er det også bare nemmere at arrangere jobsamtaler, når man har en fast arbejdsuge.
Jeg håber at vi får lov til at marchere ned til Amalienborg, når jeg engang skal have min første, og måske eneste, blå vagt. Men det er også svært med eksercitsen, når vi kun har haft geværeksercits på Høvelte i et meget begrænset omfang, så det bliver jo (igen, lidt uformelt jokende) spændende. Men jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg tog i Livgarden. Det kommer også til at hjælpe mig meget fremadrettet i min karriere – der gik ikke lang tid fra jeg havde skrevet Livgarden på mit CV, før jeg blev kontaktet af fem potentielle arbejdsgivere, alle sammen gamle gardere, om ikke jeg ville komme forbi til en samtale med dem. Det er bestemt en slags blåstempling af ens identitet at man har været herinde.
Næste artikel i serien “Garder i fokus”
.
.
.
