.
.
Garder i fokus: Garder Maria
Hver måned sætter Garderbladet fokus på en udvalgt garder ved Livgarden, og lader garderen, med egne ord, fortælle om sine oplevelser som rekrut eller garder ved vores gamle regiment. I denne måned har vi talt med Garder Maria, garder på hold APR-20.
Tekst: AUG-17 Jonas B. Nielsen, GBL DEC 20
Før jeg søgte ind i Livgarden læste jeg på læreruddannelsen i Roskilde, men efter et års studie besluttede jeg mig for at det ikke var mig, og jeg fik lyst til at prøve kræfter med noget andet. Min far havde selv gjort tjeneste i Den Kongelige Livgarde i sin tid, og han havde altid fortalt en masse sjove historier fra dengang. Jeg havde også længe tænkt på at gøre krav på min værneret og tage en tur i forsvaret, og det valgte jeg så at gøre efter jeg droppede ud. Min far anbefalede selvfølgelig at jeg søgte ind i Livgarden, så det var det jeg valgte. Derudover havde jeg også hørt, at det skulle være den hårdeste værnepligt af dem alle, og det lød også lidt vildere med otte måneders tjeneste frem for bare fire.
Den grønne tjeneste startede først en måned senere end planlagt grundet corona. Selvom jeg var indkaldt på hold APR-20 startede vi først i starten af maj. Det gjorde at vores træningsprogram på Høvelte blev kortet ned, og mange ting blev skåret fra – og det var særligt vores grønne tjeneste som blev nedprioriteret. Vi fik f.eks. ikke lige så meget march-træning som vi ellers skulle have haft, og vores REX-tur i Oksbøl lå allerede ugen efter vores første uge i felten. På samme vis havde vi kun haft minimal forudgående træning med geværeksercits før vores Vagt- og eksercitsuddannelse-periode. Så hele forløbet på Høvelte var bestemt præget af en intens træning med en stejl læringskurve. Da vi endelig roterede ind i Vagtkompagniet resulterede diverse coronatiltag, og vores stadigt manglende præcision i geværeksercits, i, at vi i en længere periode blev kørt i busser ned til Amalienborg. Vi fortsatte derfor intenst med træningen af geværeksercits og parademarch i vores ø-dage et stykke efter vores indrotering.
Jeg glemmer aldrig vores første parademarch ned gennem strøget. Jeg husker også at det var langt hårdere og mere intensivt end jeg havde forventet, og adrenalinen pumpede virkelig når man gik. Men det var også en virkelig fed oplevelse endelig at få lov til at gøre det man havde trænet op til i flere måneder. Den seneste såkaldte ”anden bølge” af corona har dog gjort, at vi i en periode måtte indstille f.eks. afløsningspatruljer igen, og beredskabsvagtholdet er også blevet bedt om at støtte forskellige steder i Nordjylland i forhold til aflivningen af Mink. Så Corona-epidemien påvirker os stadig meget.
Efter endt tjeneste har jeg tænkt mig at søge ind i politiet, da jeg synes at det lyder som et virkeligt spændende arbejdsmiljø. Jeg ved også at der er mange ting, jeg kan tage med mig fra min tid i Livgarden, både med vores træning i bevogtning og den generelle arbejdsmoral vi får indgraveret. Og sammenholdet kommer jeg bestemt aldrig til at glemme heller.
.
