.
.
Et kig på uniformen – Ny Nordisk Kampuniform
Med udgangen af 2019 vil Forsvarsministeriets materiel og indkøbsstyrelse teste nye nordiske uniformer. I Danmark, Sverige, Norge og Finland vil omkring 480 udvalgte soldater få udleveret prøveuniformssystemer i en omfattende testperiode, der løber fra december 2019 til maj 2020. Anskaffelsen af det nye nordiske uniformssystem sker som et led i et fælles projekt benævnt Nordic Combat Uniform (NCU). Ideen om at lade forskellige landes soldater formere i ens uniformer bryder med en lang tradition inden for militære uniformer, hvor netop særkendet har været et kardinalpunkt gennem historien.
Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard – November 2019
Ét udseende
Ordet uniform kommer af det latinske uniformis, der betyder: ”Som kun har ét udseende”. Der er tale om en ensartet klædedragt, der tydeligt angiver bærerens tilknytning til en bestemt gruppe.
I den militære verden har uniformen altid haft to vigtige formål. Den giver bærerne en fælleskabsfølelse, og den fortæller, hvor bærerne kommer fra – nationalt, regionalt, værn m.v. – og gør det dermed muligt nemt at skelne venner fra fjender.
Brugen af uniformer går tilbage til oldtiden. De romerske legioner havde en forholdsvis standardiseret råhvid eller rødlig dragt og en rustning, der var produceret på statslige fabrikker. Bemalingen på skjoldene angav den kohorte, den pågældende soldat kom fra. Seniorkommandører bar hvide kapper og fjer, og centurioner havde tværgående kamme på hjelmene og ornamenter på brystet, svarende til vor tids medaljer.
I de følgende mange århundreder blev uniformer brugt af forskellige hære i nogen udstrækning. Der var ikke tale om en egentlig gennemført brug af en ensartet uniform, og udformningen var ofte afhængig af status og økonomi. Det var først i midten af det 17. århundrede, at man med den franske hær så en mere konsekvent brug af en egentlig standarduniform.
Uniformerne for de enkelte europæiske hære var i de følgende århundreder vidt forskellige i deres design og udformning. Og det var helt bevidst, at hver hær gjorde en dyd ud af at have sit helt eget særkende. Det gjaldt i særdeleshed også farvevalget, og indtil 1914 var uniformerne mildt sagt særdeles farverige.
De fleste russiske tropper havde meget mørkegrønne uniformer, det tyske infanteri bar preussisk blå, i Bayern var uniformen lyseblå, det britiske infanteri beholdt deres dybrøde tunikaer til parader, mens hovedparten af de franske regimenter havde røde bukser med mørke eller lyseblå tunikaer.
Livgardens Vagtkompagni er selv et glimrende et eksempel herpå. Bjørneskindshuen der blev indført i 1805, de lyseblå bukser fra 1822 og den mørkeblå våbenfrakke fra 1848 har siden været kendetegnende for Den Kongelige Livgarde som ”blå vagtmæssig”, og i øvrigt nok det, den civile dansker bedst kender Livgarden for.
Fra farver til gråt i gråt
Med den Første Verdenskrig var det slut med at bruge penge på farverige og dyre tekstiler til uniformer for alle rækker i de forskelige hære.
Under den Anden Verdenskrig var farverne på fleste uniformer varierende nuancer af khaki, grå og brun. Snittet og designet af de forskellige hæres uniformer var dog stadig så markant forskellige, at det var nemt at skelne venner fra fjender. En sovjetisk soldat kunne uden større problemer skelnes fra sin tyske modstander alene på omridset og selv i røg og damp.
Danske uniformer
Fra den Anden Verdenskrig og helt op til 1984 var de danske uniformer ensfarvede. Det blev der lavet om på med indførslen af uniformssystemet, M/84.
Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) havde i samarbejde med Hærens Materielkommando udviklet et sløringsmønster, der var tilpasset danske grønne miljøer, til nyt kampuniformssystem, M/84. M/84 var baseret på det tyske Flecktarn-mønster. Hvor Flecktarn har fem farver, fik M/84 derimod kun tre farver, (grøn, lys grøn og sort). Der blev også udviklet en ørkenudgave af uniformssystemet, M/01, der var sandfarvet, grøn og mellembrun.
Nye uniformer i 2011
Det var i 2011, at Forsvaret første gang besluttede, at danske soldater fremover skulle bære samme slags sløringsmønster som andre nationer. Indtil da havde soldaterne både haft den lette M/01-uniform, en medium M/84-uniform med den klassiske grøn-sorte skovsløring og en let uniform M/01 i ørkensløring.
M/11 er kendetegnet ved en helt ny type sløringsmønster, MTS (multiterrænsløring). Det er oprindeligt udviklet til amerikanske specialstyrker, og mønsteret skal give effektiv sløring i 80 pct. af kendte terrænformer, bjerge, ørkener, byer og frodige bevoksninger.
Fra at have flere forskellige uniformer fik man nu ét system med en let og en tung udgave af uniformen.
NCU skal afløse den nuværende danske M/11 uniform som er bygget på et gammelt design, hvor snittet stammer helt tilbage fra 1970’erne. Den er blevet modificeret nogle gange undervejs. Blandt andet har man fået ny under- og mellembeklædning, yderlag mm., og så er der lavet funktionelle og designmæssige tilpasninger undervejs.
Mister vi de psykologiske fordele?
Det er, som indledningsvis nævnt, slut med at kunne skille sig tydeligt ud som dansk soldat (der er godt nok et Dannebrogsflag på den ene skulder). Allerede da man i 2011 indførte samme sløringsmønster som andre NATO-lande medførte det flere diskussioner. Kritikerne tog udgangspunkt i det positive omdømme, danske soldater har, når de opererer på internationale missioner, og hvor de ofte bliver anskuet som værende yderst professionelle og fair af de lokale parter i missionsområdet.
Dette skel bliver vasket ud med den nye uniformstanke, fordi lokalbefolkningen får svært ved at skelne de forskellige nationers soldater fra hinanden. Dermed mister man den fordel at være synlig dansk, når man eksempelvis taler med lokale magthavere og stammer. Man risikerer også, at danske soldater kommer til at mærke harmen fra lokalbefolkningen i forbindelse med episoder begået af soldater fra andre lande, som da en amerikansk oversergent gik amok og dræbte 17 civile i en uforklarlig blodrus.
Kun fremtiden vil vise, om kritikerne får ret. Men eftersom hele norden vil blive udrustet i dem samme uniformsmodel, kombineret med at Danmark anvender samme sløringsmønster som andre nationer, er det sikkert, at soldater fra forskellige nationer umiddelbart vil blive opfattet som en mere samlet international enhed frem for en samling af nationale enheder.
.
