.
.
Bliver vi nu rigtige gardere?
Den 1. april 2020 var 400 rekrutter beordret at fremmøde på Garderkasernen i Høvelte med henblik på at påbegynde 8 måneders værnepligt. Men i marts måned slog en verdensomspændende virkelighed bunden ud af Livgardens rotationssystem, og medbragte 3 udsættelser, før holdet endelig blev tilladt at møde ved Livgarden d. 11. maj. Garderbladet har mødt nogle af rekrutterne fra det hold, der med tiden nok vil blive husket som coronaholdet, for at indkredse og forstå, hvordan man takler at uddanne, og blive udannet som, gardere under corona-epidemiens vilkår.
TEKST: APR-12 ANDREAS DALSGAARD
Omstilling. Det vakte opmærksomhed helt op til Forsvarschefens skrivebord, da Livgarden d. 11. maj endenlig fik tilladelse til at indkalde 400 rekrutter til uddannelse på Garderkasernen. På det tidspunkt var Danmark kun i de helt små detaljer begyndt at åbne op igen, smittetrykket var faldende, om end stadig højt, og frygten for den aggressive virus stadig tyngende.
Men på daværende tidspunkt havde Livgardens 3. bataljon 2 ½ måned tilbage til at uddanne og certificere et nyt hold gardere, før vagtovertagelsen primo august måned. Man var nødt til at komme i gang. April holdet havde forinden fået udskudt indkaldelsesdagen 3 gange, og med hver udskydelse, er det rimeligt at antage, har fulgt nervøse trækninger i bataljonens stab, der igen og igen måtte skære fra og ind til benet, så kun den væsentligste del af uddannelsen blev på programmet.
Med et samlet uddannelsesrum på 4 måneder, der skal klæde garderne tilstrækkeligt på til en stadig farligere og mere kompliceret virkelighed, rejser spørgsmålet, om der overhovedet findes uvæsentlige moduler i programmet. Måske det er muligt at skrabe sammen til et par få uddannelsesdage. Realiteten var, at bataljonens stab måtte prioritere i et program, hvor alt er vigtigt, og intet ønskes tilsidesat.
At få tilladelse til at påbegynde uddannelsen midt i maj måned, krævede en gennemgribende omstilling i hele uddannelsesplanen. De to HBU uddannelseskompagnier skulle adskilles, således ingen rekrut havde fysisk kontakt med en rekrut fra det andet kompagni. Den symmetrisk opbyggede kaserne omkring cindersbanen, har i denne situationen, heldigvis, vist sig værende særdeles velegnet dertil.
Midt for cafeteriaet står to stativer bærende et gult bånd imellem, der som et symbol på coronavirkeligheden adskiller bataljonen i to enheder. En dør på hver side leder ind til et hermetisk adskilt cafeteria, der på sportspladsen udenfor er suppleret med spisetelte, således afstandskravet også overholdes under spisningen, indenfor kompagniet.
Det meste af uddannelsen gennemføres udendørs for at mindske smitterisikoen. Dog betvinger nogle moduler indendørs undervisning, hvor computer og projekter er nødvendig. Den indendørs undervisning er derfor flyttet fra de mindre auditorier til gymnastiksalen, hvor en enhed á vagtholdsstørrelse kan modtage undervisning med tilpas behørig afstand.
Få dage før hold APR-20 skulle påbegynde uddannelsen, fik rekrutterne besked om, at uddannelsesstarten var udsat med 14 dage. Garderbladet har talt med Garder Klastrup, der pr. d. 25. marts havde opsagt sin stilling som manager i Joe And The Juice, og i tiden op til d. 1. april tilbragte et par dage i et sommerhus, for at gøre sig mentalt klar til mødet med Livgarden. Da beskeden om udsættelsen rammer, er reaktionen på udsættelsen umiddelbar:
”Det er løgn. Nu havde man glædet sig og set frem til det. Det var en mavepuster – jeg blev i hvert fald meget irriteret over det. Man havde jo glædet sig utroligt meget til at komme ind og opleve det samme som alle andre, for man havde jo hørt så meget om det (uddannelsen, red.). Og man tænkte jo allerede der, at 14 dage, det er jo en god slat tid at skulle indhente. Men samtidig var det ikke så slemt igen. Jeg talte med et par gamle gardere, der sagde, at 14 dage ikke var så slemt – at vi nok fik lov til at blive et par weekender på kasernen, hvor vi så kunne indhente det forsømte.”
Der gik dog ikke lang tid fra den første udsættelse, før rekrutterne igen fik besked om, at indkaldelsesdagen var udsat med yderligere 14 dage, således uddannelsen nu først ville blive påbegyndt omkring d. 1. maj. Garder Klastrup fortæller: ”Så rammer den igen. Og så begyndte man for alvor at blive bekymret. Nu når vi ikke det samme som de andre. Nu er det en hel måneds udsættelse. Jeg har efterfølgende talt med nogle af de andre, og alle har haft den tanke.”
Efter udsættelse nummer 2 begyndte en generel frygt for ikke ”at nå det hele” at brede sig blandt garderne på april holdet, og på holdets Facebook-grupper kunne man følge med i samtaler, der handlede om, hvordan man hjemmefra kunne påbegynde noget af uddannelsen og således indhente lidt af den forsømte tid. Samme ønske var da også delt af bataljonsstaben, og rekrutterne blev efterfølgende forsynet med fagligt læsestof, således der ikke skulle anvendes tjenestetid på den del.
Men størst af alle bekymringer, var den snigende frygt for, om rekrutterne, når de på et tidspunkt blev gardere, ville blive anerkendt som ”rigtige gardere” af de gamle gardere. En bekymring der kun blev forstærket, da den tredje udmelding om udsættelse af uddannelsesstart ramte i slutningen af april måned.
Om det fortæller Garder Klastrup, at man efterhånden kun kunne trække på skuldrene af det, og bare se tiden an. Nogle begyndte at spekulere i, hvorvidt tjenestetiden ville blive forlænget i den modsatte ende, eller at indkaldelsesholdet før (DEC-19), ville blive pålagt en måneds yderligere vagttjeneste, så april-holdet havde tid nok til at blive uddannet før vagtovertagelsen.
Det er umuligt at overholde afstandskravet i alle aspekter af uddannelsen, da moduler såsom førstehjælp, nærkamp og fysiske makkerøvelser, kræver nærkontakt. Derfor er garderne inddelt i grupper á 3, der altid træner sammen, når nærkontakt er nødvendig for uddannelsen.
Den 11. maj mødte april holdet endelig til uddannelsesstart på Garderkasernen, hvor de nu kunne se frem til et tætpakket program, der skulle uddanne og ruste dem på niveau med alle andre hold. Selvom nogle elementer af uddannelsen, såsom kongevagtseksercitsen, var skrinlagt, så skulle rekrutterne nu igennem samme faglige soldateruddannelse som alle andre – om end i komprimeret form. ”Jeg var selv ret nervøs, efter at man i nyhederne havde læst om, at Forsvaret havde haft svært ved at håndtere corona-situationen. Men jeg føler, at der bare har været et stramt, lige program hele vejen igennem. Man har ikke stået stille, men har lært noget nyt hver eneste dag.”
Et andet forhold, der har været genstand for bekymringer blandt garderne, var frygten for at corona-virus skulle spredes blandt en af enhederne. Med udsigt til et i forvejen komprimeret program, er det indlysende hvad 14 dages karantæne ville betyde for enhedens faglige udvikling. Garder Klastrup fortæller i forlængelse heraf, at disciplinen omkring afstand og afspritning har været høj, således ingen risikerede at blive sat i karantæne.
På feltøvelserne ligner uddannelsen sig selv. Her overholdes afstandskravet naturligt, og maden er i forvejen forseglet i potionsanretninger – dog tynger vægten af håndsprit sandsynligvis lidt mere, end hvad der er normalt.
Visheden om, at uddannelsen skulle gennemføres på rekordtid, har ifølge Garder Klastrup, der selv pointerer, at han selvfølgelig kun kan tale ud fra egne oplevelser, betydet, at alle fremstår super motiveret og fokuserede på uddannelsen: ”På en eller anden måde, så tror jeg også at vi er heldige, for alle os, som starter senere, vi har alle sammen haft den indstilling at, nu har vi noget at indhente, så skal der bare gives ekstra. Så den indstilling med at man har travlt, den tror jeg alle har haft, og jeg fornemmer derfor, at der har været en højere seriøsitet end der måske normalt er. Der er i hvert fald et rigtigt godt sammenhold, men jeg kan selvfølgelig kun tale på vegne af mit eget hold. Men jeg kan kun tænke, at alle er kommet med den indstilling, at nu skal vi give den los, for vi har bare noget at indhente, og nu skal det bare gå stærkt, og der skal bare være seriøsitet, så vi når at lære det samme som alle de andre, så vi også kan kalde os rigtige gardere.”
Og det med at kunne kalde sig en ”rigtig garder” kan man spørge sig selv, hvad egentlig betyder. April holdet har været på Rex-tur, de bærer Rex´erne på skulderen af M-69´eren under solen i baretten, og snart står de vagt om H.M. Dronningen, som alle andre gardere har gjort. Fra tid til anden hører man de gamle årgange, der tjente i 12 eller 16 måneder – nogle sågar i 2 år udtale, at dagens 8-måneders uddannelse ikke er nok til at uddanne rigtige gardere.
Realiteten er, at dagens garder løser en svær og kompliceret opgave, der ikke kan sammenlignes med opgaven for bare 10 år siden. Hold APR-20 har været uheldige at blive indkaldt på et tidspunkt, hvor verdensordenen midlertidigt er sat ud af spil, og på rekordtid skal gøre sig fagligt og mentalt klar til at overtage en opgave, hvorom alle gamle gardere nærer en udpræget respekt.
Én ting er sikkert. Hold APR-20 kommer ikke på vagt, medmindre de er klar og godkendt af chefen for Den Kongelige Livgarde, og det mærkat er vel så at sige definitionen af en rigtig garder
.
