.
.
Beredskabsvagtholdet er INDSAT
Der var tale om en overskrift til Livgardens historiebøger, da beredskabsvagtholdet pr. 27. juni 2020 blev indsat som støtte for politiet. En opgave, der siden har forgrenet sig, og vist sig at være større i tid og omfang, end nogen havde forudset.
Tekst og foto: APR-12 Andreas Dalsgaard
Bilen triller langsomt ind under det store skilt med afbildninger af campingvogne og trailere. Det er den eneste betjente servicedisk, og da vi ikke skal med færgen, er det smartest at undgå den automatiske billetluge. Premiereløjtnant A. Ø. Mortensen ruller vinduet ned, og fortæller servicemedarbejderen ”at vi bare skal ind og se til garderne”. Bommen går op, og vi får lov til at køre ind.
Ligefremme, på den modsatte side af bommen, holder en af politiets minibusser, og omkring den på begge sider, flokkes blå og grønne uniformer, travlt beskæftiget med at kontrollere samtlige personkøretøjer, der netop er kørt af færgen i Helsingør. Forrest står gardere iført en gul refleksvest mærket med ”Politi” på ryggen. De screener alle køretøjerne, for at sikre, at de har et anerkendelsesværdigt formål til at rejse ind i landet. En rød Volkswagen bliver vinket ind i midterbanen, den skal undersøges nærmere af politiet.
Beredskabsvagtholdet er indsat som særlig støtte til politiet 6 steder i Danmark.
Garderbladet er taget med operationsofficeren fra Vagtkompagniet, premiereløjtnant A. Ø. Mortensen, på en rundtur til nogle af beredskabsvagtholdets indsatte gardere, der siden 27. juni har støttet politiet i forbindelse med den udvidede grænsekontrol, der er etableret for at mindske spredningen af coronavirus.
Beredskabsvagtholdet gik første gang i beredskab d. 1. december 2019 kl 00:01, og har siden da været klar til at bistå politiet i forbindelse med uvarslede hændelser. Der skulle således ikke gå meget mere end et halvt år, før beredskabsvagtholdet blev indsat som støtte for politiet. Og selvom man ikke havde forestillet sig, at beredskabsvagtholdet skulle indsættes i forbindelse med en epidemi, har det skabt en del tilfredshed ved regimentet, velvidende at de ressourcer der er investeret i uddannelse af beredskabsvagtholdet og en større omstrukturering af vagtrotationen, nu kan komme politi og samfund til gavn.
I Helsingør er 5 gardere og en befalingsmand indsat fra kl. 05:00 om morgenen, hvor den første færge anløber havnen, til klokken 23:00, hvorefter politiet selv kan håndtere de få medbragte passagerer. Imellem 2 færgeankomster fortæller Garder Oldager: ”Her i Helsingør har vi en mand, der sorterer lastbiler fra personbilerne, og viser personbilerne ned til os, og vi har så til opgave, sammen med politiet, at kontrollere pas og dokumenter, og sørge for at alt er i orden. Og hvis det så ikke er det, så sørge for at de ikke kommer ind i landet. Det er fedt at samarbejde med politiet. På en eller anden måde, bliver det mere ægte – at man føler, at der er en klar grund til, at vi står her. Jeg har afvist et par stykker, der ikke kunne dokumentere et anerkendelsesværdigt formål. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt at bede folk om, at køre hjem til Sverige igen, men de tager det for det meste meget pænt. Jeg har for eksempel sendt en familie på vej til Legoland tilbage, da det ikke var en gyldig grund – der blev børnene lidt kede af det, men ellers går det meget stille og roligt.”
Garderne, der er indsat som støtte til politiet, er indsat uden våben under politiets kommando. I Helsingør tager Garderne imod alle personkøretøjer, der kører af færgen, og kontrollerer at de har nødvendig dokumentation for et anerkendelsesværdigt formål. Hvis garderen er i tvivl om, hvorvidt køretøjet skal have lov til at passere, står politiet bagved, klar til at indtræde.
Indledningsvis har der været tale om en indsættelse til og med 31. august, men med udviklingen i smittetrykket, kan man kun gisne om, hvorvidt operationen forlænges. Foruden på havnen i Helsingør, har beredskabsvagtholdet indsat gardere på Øresundsbroen og togstationen i Kastrup Lufthavn, i Hirtshals og Frederikshavn samt på havnen i Rønne på Bornholm. I alt er ca. 70 ud af vagtholdets 80 gardere på døgnbasis indsat som støtte til politiet, så enheden er tæt på at være strakt ud til bristepunktet.
Beredskabsvagtholdet er struktureret således, at enheden med kort varsel kan indsættes operativt i op til en uge. Lige nu løber operationen på ottende uge, og det har naturligvis slidt på særligt det faste personel, der midt i den normale vagtrotation og ferieperiode, har stillet førere til adskillige indsættelser. Derfor har beredskabsvagtholdet blandt andet trukket på tambourkorpset, der har afsat konstabler som førere til flere af enhederne.
Fra alle steder, hvor garderne er indsat, lyder det enslydende at de gør et godt stykke arbejde. Og særligt har de militære enheder, der indledningsvis var udlånt som støtte til politiet, været taknemmelige for, at garderne kunne overtage opgaven. I Jylland har garderne afløst dragoner, der står overfor en snarlig udsendelse, som stedet nu kan bruge tiden på at forberede sig til udsendelsen, og på Bornholm stod selv bataljonschefen for III/GHR ved grænsekontrollen for at få enderne til at hænge sammen.
Fra Helsingør fortsætter rundturen med premierløjtnanten videre mod Øresundsbroen. Midt på ruten over sundet, på Peberholm, kører vi af på en afkørsel, der normalt er forbeholdt servicebiler. Her opretholdes nu grænsekontrol.
I skyggen af en sløret pavillon, under den bagende sol midt i Øresund, sidder to gardere og hviler, mens en tredje står som telefonvagt, og henviser afviste køretøjer tilbage på motorvejen mod Sverige. En tunnel under motorvejen forbinder af- og tilkørselsramperne på nord- og sydsiden af øen, og bevæger man sig via tunellen, støder man på Politiets kontrolområde, hvor alle personkøretøjer screenes. På nordsiden af broen – hvor kørselsretningen er mod København – står to gardere og dirigerer trafikken: ”Det vi gør her er at hjælpe politiet, og det gør vi ved at sortere lastbilerne fra, så de ikke ledes ned igennem politiets kontrol, da det er nødvendigt, at de bare får lov til at køre igennem – uanset hvor de kommer fra. Det er fedt at prøve, og på sin vis fedt, at vi prøver noget, som ingen andre gardere har prøvet.” fortæller garder Grønbjerg.
På Øresundsbroen har garderne til opgave at sortere lastbiler fra personbiler. Lastbilerne får lov til at passere direkte over broen, mens alle personkøretøjer skal igennem politiets kontrolpost. Her kontrollerer politiet, om personerne i bilen har et anerkendelsesværdigt formål med at besøge Danmark.
På Øresundsbroen er 5 garderne indsat 24 timer i døgnet i 12-timers skift. Under vagten roterer garderne hver anden time på broen, herefter følger hvil eller tjansen som telefonvagt. I dagtimerne kan 2 timer på den stegende motorvej føles lang, men det er intet målt op imod nattevagten: ”… hvor man står og stirrer ud i mørket, og venter på at billygterne fra den modsatte side af broen endelig når frem til kontrolposten”. Det er en hård opgave, men garderne tager den med oprejst pande.
Alle gamle gardere ved, at rammerne for en enhver vagt, om det er på Livgardens Kaserne, Kastellet eller Amalienborg, altid er nøjagtigt og detaljeret beskrevet og forklaret i tykke ringbind. De fleste scenarier som kan opstå under en vagt er gennemøvet under den blå uddannelse, og alle tvivlspørgsmål angående en vagt kan besvares af den nærmeste befalingsmand.
Sådan er det langtfra for beredskabsvagtholdet. Påbud, reguleringer, udenrigsministeriets farvestemplinger af lande osv. har alt sammen indflydelse på, hvornår og hvem der må lukkes ind i landet. Hertil har de skiftende ansvarshavende politibetjente forskellige måder at udføre opgaven på, og garderne må derfor tilpasse sig skiftende informationer og arbejdsgange, og på bedst mulig vis forsøge at løse opgaven inden for de rammer og beføjelser, der er givet.
Rundturens sidste stop er Kastrup Lufthavn. På parkeringspladsen ved terminal 3 har politiet indrettet et, med gardernes ord ”buff-område”, hvor de blå uniformer hviler mellem rotationerne. Området er indhegnet og herfra kan man bevæge sig ned på ankomstperronen for Øresundstog i retning mod København.
Nede for trappen på perronen står et andet hvidt telt indhegnet. Her er 5 gardere indsat – igen for at lette og støtte politiets arbejde i grænsekontrollen. Et tog har netop forladt perronen, og de blå uniformer har travlt med at kontrollere de rejsendes dokumenter udenfor teltet. Imens vi venter på det næste tog, der kører med 20 minutters intervaller, fortæller Garder Falck om opgaven i Lufthavnen:
”I Kastrup Lufthavn kontrollerer vi, at der ikke er nogle passagerer, der bliver siddende i toget, da alle skal ud af toget og igennem paskontrollen. Måden vi gør det på er, at der er to gardere, der går ind i toget i hver sin ende. Herefter går de igennem toget, og sikrer at alle passagerer har forladt toget og medbragt deres bagage. Garderne mødes så på midten, og træder ud af toget. Der står så yderligere tre gardere udenfor, som kontrollerer, at der ikke er nogen, der går ind i toget igen.”
Garderne indsat i Kastrup Lufthavn har til opgave at tømme togene i retning mod København. Det gøres ved, at to gardere træder ind i toget fra hver sin ende. Herefter går de i retning mod hinanden, indtil de mødes på midten, hvorefter toget aflåses.
Det er ikke altid, at passagererne har forstået, at alle skal forlade toget, og da vi følger med en af garderne gennem vognene, støder vi da også på 3 unge svenskere, der modstræbende må efterkomme gardernes besked, og stille sig op i køen til paskontrol. Af og til, fortæller garderne, kan det være en hel togvogn, der kollektivt, stiltiende har besluttet sig for ikke at forlade toget. En særlig episode står helt klar for Garder Falck, da han på vej gennem toget støder på et låst toilet:
”Jeg starter selvfølgelig med at banke på et par gange, og spørger så til, om der er nogen derinde. Da jeg ikke får noget svar, er jeg nødsaget til at låse toilettet op udefra. Det gør jeg så, og på den anden side af døren står en fyr, der bare siger ”hej”, hvorefter han løber ud af toget – meget chorkeret over, at jeg åbnede døren. Jeg tænkte så ikke mere over det, men havde en mistanke om, at han ville hoppe ind i toget igen, så jeg gik og kiggede mig lidt over skulderen. Kort efter hører jeg så en mand råbe ”de løber op ad trapperne”. Det viser sig så, at han er kravlet ind bag hegnet til vores område sammen med en anden fyr, hvorefter de sprinter op ad trapperne – lige op i politiets hvileområde, der selvfølgelig vrimler med betjente. Der var angiveligt tale om et par gutter med asyl i Sverige, der forsøgte at rejse til Tyskland. De blev i hvert fald sat på det næste tog tilbage mod Sverige.”
Garderne på 2. vagthold, hold APR-20, har nu været indsat som beredskabsvagthold i over 2 uger. Normalt roterer opgaven som beredskabsvagthold ugentligt mellem vagtholdene, men midt i rotationen mellem hold DEC-19 og APR-20, har det været nødvendigt at indsætte det samme vagthold i beredskab i ekstraordinær lang tid. Det er derfor ikke underligt, at 2. vagthold nu glæder sig til at komme i gang med de blå vagter.
Før vagtholdet kan læne sig tilbage og nyde tiden i Vagtkompagniet, venter imidlertid nogle hårde øvelsesdage på Livgardens Kaserne, da hele indkaldelsesholdet – grundet den 5 uger senere indkaldelse – har et efterslæb på eksercitsuddannelsen, der for 2. vagtholds vedkommende, først nu rigtigt kan indøves
.
