.
.
Kongens Garde
Som blandt de få lande i verden, der ligesom Danmark stadig har et monarki, har Norge også sin egen Livgarde. H. M. Kongens Garde er navnet på den bataljon i Norge, der varetager bevogtningen af den norske kongefamilie og de kongelige slotte og palæer.
Tekst: AUG-17 Jonas Bech Nielsen – Foto: Forsvaret.no – februar 2020
Norge var, hvad der er de fleste bekendt, sent om at få sin selvstændighed, efter først at have været en del i kalmarunionen fra 1397 til 1523, og senere i union med Danmark fra 1523 til 1814, for derefter at indgå i union med naboen Sverige fra 1814 til 1905.
Derfor har den Norske livgarde ikke en nær så lang historie som den tilsvarende i Danmark, Sverige eller Storbritannien. Det har dog ikke afholdt Nordmænd fra at være gardere i f.eks. Den Kongelige Livgarde i Danmark under Den dansk-norske union, og senere den svenske konges livregiment i Den svensk-norske union.
De første spor til et selvstændigt Norsk garderregiment begyndte først at tage form den 18. november 1816, kort tid efter oprettelsen af Den svensk-norske union. På det tidspunkt oprettede den svenske konge en styrke på 38 norske soldater og 3 officerer til vagttjeneste i Stockholm.
En stor del af deres opgave var dog blot at stå for kontakten mellem Kristiania (det senere Oslo) og Stockholm, da det dengang var en større opgave at holde kontakt over længere afstande. Men i kraft af at postvæsnet og kommunikationsmulighederne blev forbedret, besluttede den svenske konge sig for at oprette en større garderafdeling bestående af omkring hundrede mand den 6. maj 1856.
Den 1. november 1856 ankom den nye afdeling i Stockholm – klar til at bestride tjenesten, og det er denne dag, der betragtes som den norske gardes oprettelsesdag. Navnet på den nye afdeling har skiftet gennem tiden, men fra 1866 blev den endeligt kaldt for Hans Majestets Kongens Garde.
I 1888, hen mod slutningen på Den svensk-norske union, blev Garden overført til Kristiania. Allerede det efterfølgende år blev styrken udvidet til nu at indeholde 2 kompagnier. I 1905 blev Den svensk-norske union formelt opløst, og Norge fik sin egen konge. Siden da har Gardens officielle navn været H.M. Kongens Garde (herfra HMKG), og nu stod norske gardere endelig vagt om en norsk konge.
Gardisterne i år 1906 – kort tid efter at Norge blev uafhængig og fik sin egen konge
Den 9. april 1940 blev Norge, ligesom Danmark, invaderet af Hitlers Tyskland. På det tidspunkt var tyskerne bange for, at briterne ville indsætte tropper i Norge og dermed true den tyske import af jernmalm fra Sverige. Derfor blev kontrol over Norge anset som værende meget vigtig, mens Danmark mere blev betragtet som et belejligt springbræt nordpå.
HMKG, som stod for forsvaret af Oslo, spillede en central rolle i det norske forsvar som del af den norske 2. division. I de første hektiske dage af krigen, hvor tyske marine- og faldskærmstropper allerede var landet om morgenen den 9. april 1940, var HMKG med til at bremse tyskernes fremrykning ind i landet.
Om morgenen den 9. april havde den danske regering overgivet sig til tyskerne, efter at hele Danmark var blevet overrendt og kongens residens Amalienborg omringet. Samme situation var nordmændene fast besluttede på at undgå, men for at kunne undgå tilfangetagelse havde regeringen og kongen brug for meget kostbar tid, i en situation der gik meget hurtigt.
Uden at møde særlig modstand, havde tyskerne allerede på den første dag af invasionen, den 9. april, indtaget de største norske kystbyer, heriblandt Oslo. Men den norske regering havde tidligere på morgenen allerede haft held til at trække sig ud af Oslo til byen Hamar, og senere til Elverum.
I filmen “Kongens Valg” skildres gardisternes kamp mod tyskerne i Midtskogen d. 10. april 1940
Norge var blevet vendt på hovedet i løbet af et døgn, og hæren kæmpede med at få opsat et organiseret forsvar. Med information om hvor den norske regering befandt sig, besluttede den unge tyske officer Eberhard Spiller sig for at køre direkte til Elverum den 10. april for at tage den til fange. Uden nogen forestiling om evt. modstand, kørte Kaptajn Spiller mod Elverum i sin egen private bil, efterfulgt af en styrke på knapt hundrede tyske faldskærmselitesoldater, der blev transporteret i tilfældige busser man havde fundet i Oslo. Men på vejen mellem Hamar og Elverum lå den lille norske flække Midtskogen. Her var HMKG’s 1. kompagni blevet sat ind for at dække kongens tilbagetrækning, hvilket gav anledning til den måske vigtigste træfning mellem nordmænd og tyskere i kampen om Norge.
Selvom kampen kun indebar ca. 100 mand på hver side, resulterede den stædige kamp fra den norske garde i, at de tyske tropper måtte trække sig tilbage og vente på forstærkninger mens Kaptain Spiller selv var blevet dødeligt såret. Og det var netop den ekstra tid, der blev vundet i det slag, der gav den norske regering og konge tid nok til at undgå tilfangetagelse og i sidste ende oprette en eksilregering i London, hvorfra den norske modstand kunne fortsætte.
HMKG’s stædige kamp mod tyskerne vandt dem eftersigende tilnavnet ”De Sorte Djævle” på grund af deres karakteristiske mørke uniform. Kaptain Spiller døde selv på operationsbordet kort tid efter som følge af kampen.
Den 22. juli 2011 spillede HMKG endnu en gang en central rolle i forsvaret af Oslo. Det berygtede terrorangreb, begyndte med en enorm eksplosion i regeringskvarteret i Oslo lige ved siden af stats- og justitsministeriet. Eksplosionen var forårsaget af en mere end 500 kg tung gødningsbombe i en parkeret varevogn.
Det var vagtkommandøren på det kongelige slot i Oslo, Egil Johannes Grønner, der var den første i hæren til at slå alarm, da han hørte eksplosionen. Som tidligere udsendt i både Kosovo og Afghanistan genkendte Grønner eksplosionen som værende ekstrem alvorlig, og udsendte straks ordre til højt beredskab ved alle vagtstyrkerne, og først og fremmest forstærkninger til beskyttelse af slottet. Eftersigende gik han så vidt som at bruge en gravko, som stod på stedet i forbindelse med et byggeri, til at grave skydestillinger og forhindringer i haven omkring slottet.
Da det kom frem, at gerningsmanden, Anders Breivik, var forklædt som politimand, blev soldaterne beordret til at anholde alle politimænd, der ikke kunne fremvise gyldigt ID, hvilket førte til anholdelsen af en væbnet politimand, som havde glemt sin identifikation. I alt deltog mere end 700 gardere i aktionen i Oslo ovenpå terrorangrebet.
.
Gardistens uniform
.
.
Efter anden verdenskrig blev HMKG udvidet endnu engang til også at indeholde et stabs- og støttekompagni, som bestod af en række forskellige specialiserede kamptropper, heriblandt skarpskytter og sanitetssoldater, som fremover skulle støtte de eksisterende kompagnier i kamp.
I alt udgøres HMKG af ikke mindre end seks kompagnier, men er stadig kun organiseret som en enkelt, om end meget stor, bataljon. Grunden til det er, at de næsten udelukkende består af værnepligtige, og således ikke har behov for en opdeling mellem en professionel, stående styrke og værnepligtige, som vi kender det i Danmark. På trods af forskellen i organisationsniveau, hvor livgarden i Danmark er et helt regiment med to bataljoner, så er den danske og den norske livgarde omtrent lige store.
Alle værnepligtige i Norge skal tjene i 12 måneder. Alle rekrutter har en basisuddannelse på to måneder med felt-, skyde- og sanitetsuddannelse. Oven i det kommer så fire måneders specialisering inden for den rolle og det kompagni, man senere vil blive sat ind i. Efter de første 6 måneders uddannelse, bliver de fordelt på et af de øvrige fem kompagnier, som har en række forskellige opgaver.
1., 2., og 4. kompagni er såkaldte gevær-/vagtkompagnier bestående af ca. 180 gardere hver. Det ældste kompagni er 1. kompagni som var det oprindelige kompagni der blev oprettet i 1856 i Stockholm. 2. kompagni, som blev oprettet i 1889, og 4. kompagni, som blev oprettet i 1920, er senere kommet til og har samme størrelse og funktion som 1. kompagni. Det er gevær-/vagtkompagnierne, en styrke på i alt omkring 540 mand, der skiftes til at bestride vagten omkring de kongelige slotte og palæer.
3. kompagni er en anelse mindre, og er en enhed der specialiserer sig udelukkende i eksercits og tattoo. De er delt op i ”musikgardister” som udgør et tamburkorps og ”drillgardister” der foretager eksercitsen. Rekrutteringen til dette kompagni foregår separat, og kun de bedste og mest motiverede ansøgere bliver optaget. Rekrutter til 3. kompagni får deres uddannelse selvstændigt fra de øvrige rekrutter, da de skal bruge alle 6 måneder før tjenesten i 3. kompagni på at indøve eksercits. Det norske drillkompagni er anerkendt som blandt de bedste til militær-tattoo i verden.
4. kompagni er Stabs- og støttekompagniet. Det består af mange forskellige og varierende roller som i alle mulige henseende støtter vagtkompagnierne, lige fra maskingevær- og skarpskytter til lastbilchauffører og slotsordonnanser.
Det 6. kompagni er uddannelseskompagniet som alle rekrutter er tilknyttet, indtil de bliver sendt ud til de øvrige kompagnier efter endt uddannelse. Her kan en håndfuld af de ny-udklækkede gardere, som har udmærket sig, få lov til at agere mellemled mellem befalingsmændene og de nye rekrutter, og på den måde udvide deres ledererfaringer.
.
Sir Nils Olav
HMKG´s officielle maskot har siden 1972 været kongepingvinen Nils Olav fra Edinburgh Zoo, Skotland. Nils Olav blev adopteret som vicekorporal af HMKG efter enheden besøgte Edinburgh Tattoo i 1972. Siden da har HMKG forfremmet Nils Olav hver gang, enheden har deltaget i Edinburgh Tattoo. Nils Olav bærer i dag rangen af colonel-in-chief. Navn og rang er siden 1972 videregivet til to pingviner, således den nuværende maskot er Nils Olav III.
I 2008 blev Nils Olav gjort til ridder, hvilket efter sigende var godkendt af selveste Kong Harald V. Nils Olav var den første pingvin til at blive slået til ridder.
.
.
Med hele tre vagtkompagnier har HMKG omtrent 540 gardister til at bestride vagterne omkring de kongelige slotte og palæer. Bestridelsen af vagttjenesten roterer mellem de tre vagtkompagnier som på skift står vagt, er på beredskab til støtte for politiet eller har ø-fri/ø-dag. De norske gardister er særligt sikkerhedsgodkendt, således at de kan indgå i et tæt samarbejde med politiet, som det var tilfældet den 22. juli 2011.
Garderne står vagt hele året rundt ved Det Kongelige Slot, som er kongens residens i Oslo, Akershus Fæstning og Skaugum Gård, som er kronprinsparrets residens. I sommerhalvåret står garderne også vagt om Bygdøy Kongsgaard, som er et kongeligt ejet natur- og landbrugsområde.
Hver dag kl 13:30 finder vagtskiftet sted mellem de afgående og tiltrædende gardere, en ceremoni som naturligvis involverer en traditionsbundet eksercitsfremvisning. Men udover at gå i takt og svinge omkring, så er livgarden i Norge en hel del mere operativ.
Det betyder, at fokus på eventuelle trusler bliver prioriteret højere, end at skulle stå pænt og stille, og garderne må gerne bevæge sig for at orientere sig og tale med folk mens de står vagt. På den måde minder den norske garde en del mere om Livgarden som vi kender den i Danmark frem for f.eks. den i Storbritannien.
Det Kongelige Slot i Oslo er den norske Kongefamilies hovedresidens. Slottet blev opført i perioden 1825 – 1849 og skulle have været residens for den svenske konge Karl Johan, der dog ikke nåede at se slottet færdigt
Det er kun ved Det Kongelige Slot og Akershus Fæstning, at garderne har deres paradeuniform på, mens de ved Skaugum Gård står i almindelig militær beklædning. Som hos så mange andre traditionsbundne militærstyrker, har HMKG’s paradeuniformer næsten ikke forandret sig siden indførelsen. Uniformen er ikonisk mørk, hvor bukserne er sorte med hvide striber, og jakken er mørkeblå med grønne epauletter på skuldrene.
Mens både danske og britiske gardere bærer de velkendte bjørneskindshuer, så bærer de norske gardere bowlerhatte. Man skulle tro at dette måske var en inspiration fra Storbritannien, men faktisk er de en inspiration fra det Italienske Bersaglieri korps, som stadig selv bærer hat med fjer.
Hatten er mørkeblå, men er blevet ændret til i dag at have sorte bøffel-hår frem for en fjer i højre side. Forrest i hatten er placeret en rosette i Norges nationalfarver (rød, hvid og blå) med den siddende regents monogram, lig med REX-mærket som vi kender det i Danmark
.
Gardelua
Symbolet på at man har færdiggjort sin træningsperiode er den norske ”Gardelua” – en særlig ikonisk hovedbeklædning for den norske garde. Den ligner til forveksling skråhuen, som vi også bruger i Danmark, men med sine egne karakteristika. Den kan på mange måder sammenlignes med REX-mærket fra Livgarden. Inden de norske rekrutter kan kalde sig ”gardister”, og få den eftertragtede Gardelua, skal de også igennem et ”lueløb”, en test der løber over flere dage i felten, hvor rekrutterne bliver testet på alle deres færdigheder, psyke og fysik.
.
.
.
