.
.
Garderfonden, Kongens Ur
Hver fjerde måned samles alle vagtfri gardere på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Iført blå uniform kontrolleres garderne fra top til tå af befalingsmandskorpset forud for en sidste officiel parade for H.M. Dronningen, der i anledningen overrækker Dronningens Ur til holdets bedste garder. En traditionen der startedes af majestætens far, Kong Frederik d. IX helt tilbage i 1970.
Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard – november 2018
Historien om Dronningens Ur starter dog endnu et stykke tilbage. Den 11. marts 1969 fylder Kong Frederik d. IX 70 år, og i den anledning ønsker garderforeningerne at overrække majestæten en særlig gave, der ikke kun skal glæde monarken, men også de tjenstgørende gardere ved Livgarden. Der findes utallige beretninger om, hvordan Kong Frederik skattede Livgarden, så en fælles gave til konge og gardere synes oplagt, hvis ikke ideel.
I året forud for majestætens 70-årsdag indsamler garderforeningerne bidrag fra samtlige medlemmer af De Danske Garderforeninger, der på daværende tidspunkt tæller ca. 12.000 medlemmer. Det lykkes garderforeningerne at indsamle 25.187 kr., der i nutidsværdi svarer til ca. 200.000 kr. Et beløb der vidner om den solide opbakning og støtte til Kongefamilien i garderforeningerne.
Bidragene til gaven samles i en fond, der senere navngives Garderfonden ”Kongens Ur” og stilles til disposition for Kong Frederik på dennes fødselsdag d. 11. marts 1969. Herpå påhvilede Kongen en opgave i at afgøre, hvordan fonden skulle komme de værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde til gode.
I fundatsen for fonden kan man da læse: ”Hans Majestæt har derefter bestemt, at der årligt for renterne skal indkøbes armbåndsure, der skal bære påskriften ”KONGENS UR” og årstallet, således at der ved hver afskedsparade for Hans Majestæt af Hans Majestæt kan overgives et ur til en á to repræsentanter for de bedste værnepligtige af det hjemsendelsesberettigede hold.”
Første tildeling af ”Kongens Ur”: ”Den i anledning af Hans Majestæt Kongens 70-årsdag indstiftede Garderfond ”Kongens Ur” er trådt i funktion”. Sådan skrev Garderbladet om afskedsparaden afholdt d. 17. februar 1970, hvor Kong Frederik for første gang kunne overrække ”Kongens Ur”, indkøbt af garderforeningerne for fondens renter.
Efter befalingsmændene ved de respektive kompagnier havde udpeget et antal gardere, indstillede kammeraterne deraf en garder til belønningen. Chefen for Den Kongelige Livgarde foretog derefter en lodtrækning mellem de indstillede gardere, for at fundatsens bestemmelse ”en repræsentant for de bedste værnepligtige” kunne findes.
En kold vintermorgen d. 17. februar stod den tjenestegørende styrke opstillet på Livgardens Kaserne foran Rosenborg, klar til parade for H.M. Kongen. Inden paraden overrakte præsidenten for DG det fornemme Omega armbåndsur med indskriften ”Kongens Ur 1970” til majestæten.
Da majestæten efterfølgende havde inspiceret den opmarcherede styrke bestående af vagtkompagniet og dækningstyrken, og takket holdet for god vagttjeneste, kaldtes garder I, O. L. Nielsen frem foran paradestyrken. Her overraktes det første ”Kongens Ur” som en anerkendelse af udmærket tjeneste og godt kammeratskab. I Garderbladet skrev man efterfølgende ”At det også på anden måde viste sig at være en rigtig garder, fremgik af, at både hans fader og bedstefader har aftjent i Livgarden”.
Dronningens Ur: Efter tronskiftet i 1972 ændredes navnet Garderfonden ”Kongens Ur” til ”Dronningens Ur”, og traditionen med at overrække et armbåndsur til holdets bedste garder blev nu overtaget af H.M. Dronning Magrethe d. II. Selve paraden afvikles stadig den dag i dag på præcis samme måde, som første gang Kong Frederik d. IX overrakte det første ur.
I dag er fonden ”Dronningens Ur” sammenlagt med en række andre fonde under navnet Garderfonden, der ligeledes administreres af Præsidiet for De Danske Garderforeninger, og hver fjerde måned overrækker præsidenten stadig et armbåndsur til majestæten, som derpå holder traditionen i hævd. Siden traditionen startede, har 130 gardere modtaget den særlige anerkendelse fra majestæten.
.
