.

.

Nyheder  Ι  Historie

Dér hvor vi holder vagt: Fredensborg

Syd for Esrum sø – ca. halvvejs imellem Helsingør og Hillerød, ligger et kongeligt slot med dertilhørende barok-have fra starten af 1700-tallet. Slottet er døbt efter en af de mange fredsslutninger mellem Danmark og Sverige, og har i sin 300-årige historie dannet rammenerne for adskillige royale sammenkomster. Her får du historien om Fredensborg Slot.

.

Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard

Fredensborg Slot opføres i starten af 1700 tallet, men for at forstå, hvad der fører til det kongelige landslot i Nordsjælland, skal vi et niveau under de første byggesten – helt ned i den nordsjællandske muld. De jorde som Fredensborg opføres på, har nemlig ikke altid tilhørt kronen, og historien om, hvordan de kommer i kongens ejerskab har tråde til reformationen af Danmark.

Reformationen, der officielt indføres den 30. oktober 1536, har stor betydning for kongemagten, og ikke mindst kongemagtens jordiske besiddelser. Op til reformationen sidder kirken nemlig på store besiddelser i Danmark – omtrent en tredjedel af landet. Bispesæder og klostrer virker – foruden som det trosmæssige samlingspunkt – også som godsejere med politisk

og juridisk myndighed.

Men med reformationen ændres alt dette. Kirken overgår til kun at udøve de kirkelige opgaver, og med få undtagelser overgår al verdslig myndighed i stedet til kong Christian III. Det samme gælder størstedelen af kirkens mange jordiske besiddelser, der efter 1536 bliver kongemagtens ejendom.

I 1559 krones Frederik II som konge af Danmark, og arver et særdeles stærkt kongerige. Man må imidlertid forstå, at de mange tidligere kirkelige besiddelser, som Frederik II arver, ligger spredt for alle vinde i hele kongedømmet. Frederik II går derfor snart i gang med et af danmarkshistoriens …

Denne artikel er kun for medlemmer af De Danske Garderforeninger
Er du allerede medlem, kan du læse hele artiklen i
Garderbladet april 2021 ved at klikke her

.

.

.